Hans-Egon har aldrig stået stille, og det kommer han heller ikke til, selvom han nu går på pension
Opdateret:
”Det kommer kun til at tage fem minutter,” siger Hans-Egon Bendorff om den snak, jeg gerne vil tage med ham, inden han takker af og går på pension fra jobbet som brandinspektør ved TrekantBrand.
Her har han været ansat i snart ti år, men den 70-årige sønderjyde har været aktiv brandmand siden 1976 i sin hjemstavn på Nordals.
Det står da også ret hurtigt klart, at Hans-Egon ikke kan begrænse sig til fem minutter, når han skal fortælle om de mange drejninger, hans liv har taget. Faktisk tager snakken i omegnen af to timer – godt nok afbrudt af en hurtig tur til en automatisk brandalarm, for Hans-Egon har indsatsledervagten denne dag.
Titlen som indsatsleder har han haft i godt 25 år. Dengang arbejdede Hans-Egon på Danfoss, hvor han fik lov at uddanne sig inden for både maskinmesterbranchen, byggesagshåndtering og brandteknik.
Med brandmandsblodet løbende i årerne, drømte han om også at få brandinspektøruddannelsen, og det gav chefen ham lov til. Derefter kørte Hans-Egon i noget tid som indsatslederafløser i Nordborg Kommune. Men han havde ambitioner om mere og søgte faktisk en stilling ved Stationen i Fredericia omkring årtusindeskiftet.
”Men Mia (Hans-Egons hustru) var ikke helt med på, at jeg skulle til at arbejde i Fredericia, så jeg aflyste jobsamtalen. Man skal have baglandet i orden,” erkender Hans-Egon Bendorff.
Han var dog ærgerlig over ikke at kunne udleve drømmen om at arbejde som brandinspektør, så da man ved beredskabet på Lolland slog en toårig stilling op, blev Hans-Egon igen fristet til at søge væk fra Als.
”Alle de andre steder jeg havde søgt, sagde de, at jeg ikke havde erfaring nok. På Lolland kunne jeg da trods alt skrabe to års erfaring sammen.”
Ikke første job langt væk
Sådan gik det ikke helt – for to år blev til otte. Ikke mindst fordi Hans-Egon hurtigt steg i graderne og blev vicebrandchef.
”Jeg boede i et lille hummer i de uger, jeg var afsted. Mia fik en lille lyserød værktøjskasse, hvis der var noget, der skulle ordnes derhjemme, mens jeg var væk. Det fungerede faktisk fint. Til sidst kunne hun det hele selv.”
Hans-Egons hustru Mia havde da også prøvet at være alene før. For da parrets ældste søn, Danny, var helt lille, arbejdede Hans-Egon som flyhjælpemekaniker ved Sønderborg Lufthavn og blev udstationeret i Saudi Arabien. Han var egentlig oprindeligt uddannet landbrugs- og bygningssmed som 16-årig. Siden kom han ind i murerfaget og arbejdede også kom kranfører, ligesom han en kort overgang blev opstiller hos Danfoss.
Men da tilbuddet fra Sønderborg Lufthavn kom i starten af 1980’erne, måtte Hans-Egon slå til og igen skifte job.
”Man siger, at jeg ingen steder kan være. Det kan jeg ikke forstå, for jeg har satme været mange steder,” griner Hans-Egon.
Det var nogle spændende udsendelser til Saudi Arabien, men da han en dag kom hjem og opdagede, at hans lille søn havde lært at gå, mens Hans-Egon havde været væk, besluttede han sig for at skifte job igen. I 1985 kom han derfor tilbage til Danfoss, hvor han blev uddannet teknonom og arbejdede som værkfører i 11 år, inden han blev maskinmester i kommandocentralen samme sted. Og her blev han som sagt, indtil brandinspektørdrømmen trak ham væk.
”Det har været en rigtig god rejse, som man siger. Jeg har prøvet en masse ting.”
Kunne ikke finde ud af at holde fri
Efter at være vendt tilbage fra Lolland i januar 2014, troede den dengang 60-årige Hans-Egon faktisk, at han skulle være efterlønner.
”Men det kunne jeg ikke finde ud af! Jeg fik et job ved et byggemarked, for et eller andet skulle jeg lave. Så søgte de en midlertidig brandinspektør i Kolding, og jeg skrev en ansøgning lidt for sjov.”
’Du er tosse i æ hoj,’ lød reaktionen fra hustruen Mia, for hun kunne godt regne ud, at Hans-Egon ville få jobbet, og det fik han fra september 2014.
Til at begynde med fokuserede han udelukkende på sit helt store interesseområde: Forebyggelse og brandsyn. Siden blev opgavelisten forlænget med indsatsledervagter; senest med Fredericia-Middelfart-Kolding som hovedområde.
”Men nu er tiden inde til at stoppe. Nu har jeg gjort nok,” siger Hans-Egon Bendorff og understreger, at han kommer til at savne den menneskelige kontakt – både med kolleger og de borgere han møder igennem arbejdet som brandinspektør og indsatsleder.
”Jeg har mit arbejde som hobby. Derfor er det også svært at holde.”
Han kommer dog ikke til at sætte sig hjem i sofaen. Der er nemlig masser af arbejde, som venter på Hans-Egon: Sønnerne Danny og Thomas skal hjælpes i deres firmaer, familiens båd skal der ofres mere tid på, ligesom børnebørn og oldebørn skal se endnu mere til ham. Han er også stadig aktiv brandmand i Svenstrup Frivillige Brandværn. Han cykler, spiller krolf og hjælper til i det lokale forsamlingshus.
”Og så glæder jeg mig til at få mere tid derhjemme med lillemor. Hun skal aflastes med støvsugning og rengøring af badeværelserne,” lyder løftet fra Hans-Egon.
Det er vigtigt for ham at sende en stor tak til alle de kolleger, han har mødt på sin vej i sin tid ved TrekantBrand – både rundt på de mange indsatser, han har været på, men også til kollegerne, der sidder bag skrivebord.
”Jeg har været superglad for min tid ved TrekantBrand.”
|
Fem hurtige: 1: Hvad er den største forandring du har oplevet ved brandvæsnet? 2: Hvornår har du sidst haft armene oppe over hovedet efter en god indsats? 3: Hvornår har du sidst knebet en tåre efter en indsats? 4: Hvilken indsats ville du ønske, du havde været en del af? 5: Hvem er dit forbillede? |
|
BLÅ BOG Navn: Hans-Egon Bendorff |