Virksomheder får ny mulighed for selvbetjening af ABA-anlæg
Fremover bliver det nemmere at sætte ABA-anlæg ind og ud af service for alle virksomheder med ABA-anlæg.
Trekantområdet Brandvæsen har indført en ny webbaseret løsning, som giver virksomheder med ABA-anlæg direkte adgang til at sætte ABA-anlæg ind og ud af service via Teknikweb.
Løsningen er en del af de nye tilslutningsbetingelser og skal bidrage til en mere smidig og effektiv håndtering af service og anlægsafprøvninger uden behov for vagtcentralens medvirken ved de løbende opgaver.
Med adgang til Teknikweb får virksomhederne samtidig mulighed for at følge signaler og se relevante hændelser i ABA-loggen.
Der kan gives adgang til den nye selvbetjeningsservice til virksomhedens kontaktpersoner, anlægsejere og testere af enkelte anlæg.
Er du anlægsejer, kontaktperson eller tester af enkelte anlæg, kan du tilmelde dig allerede nu på: teknikweb.trekantbrand.dk
Særligt for ABA-montører
Også virksomheder, som monterer og servicerer ABA-anlæg, kan få adgang til selvbetjeningsportalen.
Dette kræver en forudgående ansøgning om oprettelse.
Skriv til alarmadm@trekantbrand.dk
Herefter vil vi behandle din henvendelse hurtigst muligt.
I Trekantområdets Brandvæsen tilbyder vi naturligvis en introduktion til systemet og står klar til at hjælpe med en god implementering.