Sker der ændringer i omstændighederne omkring dit ABA-anlæg, finder du her de elektroniske formularer, så du kan registrere disse ændringer.
Alarmoverførsel til TrekantBrand
Nederst på siden finder du de dokumenter, der skal udfyldes, når TrekantBrands vagtcentral skal overvåge jeres brandalarmer eller tyverialarmer.
Vi kan overvåge følgende anlæg:
- ABA (automatisk brandalarmanlæg)
- AGA (automatisk gasalarmanlæg)
- AVS (automatisk vandsprinkleranlæg)
- ARS (automatisk rumslukningsanlæg)
- Tyverianlæg
- Og fejl på disse anlæg
Vi kan desuden modtage alle gængse sendere, såsom Alarmnet, CSL / WebWayOne, Dalko og IRIS.
Tyverialarmer modtages på IRIS.
Vi har pr. 1.2.2023 idriftsat nye tilslutningsbetingelser, så vi følger de generelle tilslutningsbetingelser, der er lavet i samarbejde med Danske Beredskaber.
Vi modtager alarmer fra flere kommuner. Det er derfor vigtigt at udfylde alle felter i dokumenterne, der er markeret.
Udfyld liste over kontaktpersoner
Det skal til enhver tid være muligt for Trekantområdets Brandvæsens Vagtcentral at komme i kontakt med personer, der har ansvar for den brandtekniske installation på stedet. Personerne skal kunne betjene anlægget og være fremme på stedet inden for 60 minutter.
Her udfylder du en liste over kontaktpersoner til dit ABA-system eller din tyverialarm.
Nyt brandteknisk anlæg
Ved nyoprettelse af alarmoverførsel til Trekantområdets Brandvæsen skal du udfylde informationerne i den elektroniske ansøgningsblanket via linket herunder. Vær opmærksom på, at der til formularen er tilknyttet bilag, som skal læses og godkendes.
Bemærk, at det er anlægsejers e-mail og Mit-id, der skal anvendes ved underskrift, medmindre du er berettiget til at underskrive på vegne af virksomheden.
Vær opmærksom på, at du som udfylder, skal underskrive digitalt med Mit-id. Hvis du IKKE er anlægsejer, skal du tilføje dennes mailadresse undervejs i processen.
Tilslutningen kan først færdiggøres, når anlægsejer har underskrevet. Vær opmærksom på, at alle obligatoriske felter i formularen er udfyldt.
Fælles nationale tilslutningsbestemmelser
Endelig tilslutning kan først ske, når følgende krav er opfyldt:
- Godkendt førstegangsinspektion af det brandtekniske anlæg, dette foretaget af en akkrediteret virksomhed
- Tilkørselsplan jf. bilag A i tilslutningsaftalen
- Nøgleboks er opsat, og der er ilagt nøgle til hele området/bygningen
- Der er registreret mindst 3 kontaktpersoner til det brandtekniske anlæg. Det skal være muligt at komme i kontakt med mindst én person 24 timer i døgnet, 365 dage om året
Ovenstående kan løbende fremsendes til Trekantområdets Brandvæsen, når oprettelsen er igangsat. Dokumenter skal fremsendes via e-mail: myndighed@trekantbrand.dk eller vedhæftes formularen ved indsendelse.
Formularer vedrørende brandalarmer
Fælles nationale tilslutningsbestemmelser
Formularer vedrørende tyverialarmer
Bestil udtræk af videoovervågning
Kontakt til vagtcentral
Vagtcentralens hovednummer er 70236061, men du kan hjælpe vores medarbejdere,
hvis du ringer ind på de rigtige telefonnumre:
|
Hvilken kommune ringer du fra: |
Telefonnummer: |
| Kolding | 76431374 |
| Vejle | 76431375 |
| Middelfart | 76431376 |
| Billund | 76431377 |
| Vejen | 76431378 |
| Fredericia | 76431380 |
For øvrige henvendelser kan du altid kontakte vagtcentralen på tlf. 70236061
Øvrige telefonnumre kan oplyses af personalet på vagtcentralen.
Teknisk forespørgsel
Er du montør og har spørgsmål til sendere eller spørgsmål af anden teknisk karakter, er du velkommen til at ringe på 76431320 eller via mail: alarmadm@trekantbrand.dk