Åbent hus på station Fredericia

Opdateret: 08 august 2022

Da vi gerne vil give et lille indblik i hverdagen og vores opgaver på brandstationen i Fredericia, åbner vi portene den 11. september kl. 10.00 – 14.00 på Prangervej 7.

Dagen vil være fyldt med gode muligheder for at se, prøve og få stillet sin nysgerrighed.

  • Se vores brandbiler
  • Skyd til måls med en rigtig brandslange
  • Prøv en branddragt
  • Få en tur i vores nye redningsstige
  • Kom på en rundvisning af stationen
  • Kig ind i en ambulance
  • Se diverse demonstrationer på Prangervej 2B der ligger overfor brandstationen, kl. 11.00, 12.00, 13.00

Der vil også være mulighed for at købe pølser, sodavand og mere til en god pris.

Da der er meget begrænset parkeringspladser omkring brandstationen, opfordrer vi til at man parkerer på parkeringspladserne Norgesgade syd / nord, Vester Voldgade eller Jernbanegade.   

Vi håber at se rigtig mange glade og nysgerrige mennesker, store som små, til en hyggelig dag på brandstationen.