Frivilligenheden
Det supplerende beredskab i TrekantBrandDe frivillige er ikke med i det akutte beredskab. Til gengæld er de et støtte-beredskab, som bliver tilkaldt i forbindelse med en række opgaver for at støtte op om det akutte beredskab.
Det drejer sig om eksempelvis førstehjælp, pumpeopgaver, forplejning og indkvartering
Her kan du læse om, hvor de frivillige holder til, hvad de laver, og hvordan du kan blive en del af dette beredskab.
Det frivillige droneberedskab
– gir’ brandfolkene det store overblikDroneberedskabet består af uddannede dronepiloter, der leverer ledelsesstøtte til operationschef, indsatsledere og holdledere.
Droneberedskabet kan indsættes med kort varsel for at give overblik over et indsatssted.
En af droneberedskabets centrale funktioner er at spotte brandudbredelse ved hjælp af dronens termiske kamera.
Dronen kan også bruges til at få overblik over en røgfanes placering samt retningen for kemisk udslip eller olieforurening på vand.
Endelig kan dronen indsættes i forbindelse med eftersøgninger af personer til lands eller til vands.
Droneberedskabet hører til på Station Fredericia.
De frivillige supplerende enheder
Hvis du bor i Kolding eller omegn, kan du blive en del af det frivillige fællesskab, der mødes her, og som er med til at understøtte beredskabet i hele TrekantBrand.
De forskellige tjenestegrene inden for det frivillige beredskab er blandt andet målrettet førstehjælp, PIO (hvilket eksempelvis indebærer klimaindsatser, opsætning af lys på et skadested og værdiredning) og ikke mindst FILO, som står for “forplejning, indkvartering og logistik.”
De frivillige mødes mindst én gang om måneden, hvor de bliver undervist i emner, der berører den tjenestegren, de er en del af.
Det kan eksempelvis være hygiejne, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, så det er ikke nødvendigt at have en relevant beredskabsmæssig uddannelse i forvejen.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du drømmer om at blive frivillig.
Skriv til kredsleder Marianne Kjær
Email: mksyddanmark@gmail.com
Dennis Thode Pedersen
Teamleder for facility, slukkere, frivillige, ungdomsarbejdet og indsatsleder
Trekantområdets Brandvæsen
Kobbervej 146000 – Kolding