TJEK ØVERSTE ETAGE
1. Tjek, at tagrummet er delt op i mindre sektioner
Store, sammenhængende tagrum øger risikoen for, at en tagbrand kan sprede sig på tværs af
bygningen.
Derfor bør tagrummet være opdelt i mindre sektioner på højst 600 m2. Det svarer
typisk til, at der skal være en væg for hver tredje opgang.
5 tips til bedre brandsikkerhed i jeres tagrum
2. Tjek, at der ikke er huller eller revner i vægge og gulv
Når håndværkere laver huller i vægge og gulve til f.eks. vandrør, elkabler eller ventilationskanaler,
kan en brand lettere komme igennem. Derfor er det vigtigt, at hullerne omkring kabler og rør mv.
er blevet lukket korrekt med ikke-brandbart materiale.
3. Tjek, at døre og lemme lukker korrekt og slutter tæt
Det har stor betydning for, om en brand kan sprede sig, hvis en branddør ikke lukker helt i,
eller hvis en loftslem ikke slutter tæt.
Derfor er det vigtigt, at alle døre og lemme fra trappeopgange og i væggene i tagrummet
lukker korrekt og slutter helt tæt. I bør i den forbindelse også tjekke eventuelle dørpumper
og selvlukkemekanismer.
4. Tjek, om taget er blevet renoveret
Når et tag renoveres, anvendes ofte en regntæt dug, som placeres under teglstenene.
Dugen er letantændelig, og I bør derfor sikre jer, at:
1. dugen ikke er ført ned i tagrenden, så den kan antændes udefra.
2. brandvæggene i loftsrummet ikke er blevet fjernet eller beskadiget i forbindelse
med renoveringen, og at de slutter helt tæt mod den øverste del af tagdækningen.
3. adskillelsen ned mod lejlighederne i tagetagen er brandsikret.
5. Tjek, at tagrummet bliver vedligeholdt
Ligesom resten af bygningen skal tagrummet løbende vedligeholdes, for at man kan være
sikker på, at brandsikkerheden er i orden. Derfor bør tagrummet efterses en gang om året,
ligesom det bør indgå i ejendommens drifts- og vedligeholdelsesplan.
Tagrummets anvendelse har også betydning for brandsikkerheden. Tagrummet bør kun anvendes
til det, der er aftalt i foreningen. Undgå at bruge det som opholdsrum, til opbevaring af
brandfarlige væsker, og tjek, at der ikke er ulovlige elinstallationer.
Er du i tvivl?
Det er en god idé at søge rådgivning hos en byggerådgiver, hvis du er i
tvivl om, hvorvidt brandsikkerheden i din bygning er i orden.