Vi udbyder igen ABA kurser i 2025 - her er datoerne

Opdateret: 05 februar 2025
Som ejer af et ABA-anlæg, har man ansvaret for anlæggets daglige drift og vedligehold.
Som ejer af et ABA-anlæg, har man ansvaret for anlæggets daglige drift og vedligehold.

Er du anlægsejer af et ABA-anlæg, så er der efter DBI's retningslinje 005 et krav om, at anlægsejer udpeger en driftsansvarlig person, som har det daglige ansvar for drift og vedligeholdelse af anlægget.


Den driftsansvarlige person er pålagt ansvaret for at tilse, at anlægget til stadighed er funktionsdygtigt.

Samtidig skal den driftsansvarlige sørge for, at:

- Driftsjournalen til stadighed er ajourført
- Service, reparation og inspektion rekvireres og gennemføres
- Fejl og mangler, der konstateres, omgående udbedres
- Retningslinjer og forskrifter overholdes.

TrekantBrand udbyder et ABA-kursus, som klæder dig på som anlægsejer og/eller driftsansvarlig til at kunne løfte denne opgave.


Der udstedes kursusbevis efter gennemført kursus.
Kurset varer 4 timer og koster 1200 kroner per deltager


Datoer for ABA-kurser i 2025

Fredag den 7. marts, klokken 08.00-12.00 

Fredag den 6. juni, klokken 08.00-12.00 

Fredag den 5. september, klokken 08.00-12.00

Fredag den 7. november, klokken 8.00-12.00


Kurserne gennemføres på Station Middelfart, Mandals Allé 19, 5500 Middelfart.

Tilmelding til kurset kan ske på mail: kursus@trekantbrand.dk