Selv når den nødlidte er meget højt oppe, så er brandfolkene klar til at rykke ud - og op

Forestil dig, at du er med dine kolleger til bridgewalking 60 meter over havets overflade på Den Gamle Lillebæltsbro. Pludselig får din kollega et ildebefindende, så vedkommende ikke selv er i stand til at gå ned fra toppen af den velbesøgte gitterdragerbro. Hvad gør man så?

Svaret er, at det er brandfolk og højdereddere fra TrekantBrand, som skal komme jer til undsætning.
Men hvordan skal det foregå på en meget smal passage i 60 meters højde omgivet af op mod 80 andre gæster på broen?
Dette scenarie udsatte tovholder for TrekantBrands højdereddere, beredskabsmester Carsten Madsen, sine kolleger for, da der for nylig blev holdt temadage om højderedning.

Beredskabsmester Carsten Madsen står for dagens øvelse for sine kolleger
fra brandstationen i Fredericia. Sker der en hændelse på Lillebæltsbroen, er
det de vagthavende brandfolk fra Fredericia og Middelfart, der rykker ud.

 

Og scenariet er ikke helt urealistisk, for det er tidligere sket, at gæster på broen eksempelvis er gået i insulinchok, har fået et angstanfald eller i værste fald et hjertestop, som har nødvendiggjort hurtig hjælp fra brandfolkene.

Og når der ikke er en færdig opskrift på, hvordan man redder en nødstedt gæst ned fra Lillebæltsbroen, så gør øvelse mester.

Der skal tænkes kreativt i forhold til at komme op til den nødlidte med så meget af det nødvendige udstyr som muligt. Der skal tænkes fagligt i forhold til at arbejde på og omkring broen uden at bringe sig selv, andre gæster, forbipasserende, bilister eller togpassagerer i fare.

Og kreativiteten kommer i spil igen, når man skal finde den bedste måde at komme ned fra broen med den nødlidte, når man befinder sig langt højere oppe, end redningsliften rækker, og når den båre, som brandfolkene plejer at bruge, er alt for bred til at komme hverken frem eller tilbage ad broens gangsystemer.

”Det er en indsats, der kræver tid og tålmodighed,” konstaterer beredskabsmester Carsten Madsen, inden han sætter sine kollegaer på opgaven.

En opgave, som også helt lavpraktisk kræver, at brandfolkene i første omgang ved, hvor nøglerne til Den Gamle Lillebæltsbros nødindgange ligger placeret.

 

De tre højdereddere er nået op til den nødlidte midt på
broens gang-system. Nu skal der hejses de nødvendige
hjælperedskaber op fra brandfolkene nede på vejbanen,
og de nødlidte skal spændes godt fast på en smal båre.

 

Der er afsat fire timer til øvelsen, så der er god tid til at snakke alle scenarier igennem og trække på erfaringer fra tidligere øvelser og redningsindsatser – også i samråd med nogle af guiderne fra Bridgewalking.
Adgangsmulighederne til broens trappesystemer bliver gennemgået, og så er det tid til at sende tre højdereddere op til ”dukke Anne”, hvis nøjagtige placering er indtegnet på et kort, som brandfolkene får med sig.

Anne ligger på det hårde metalgitter, der udgør broens smalle gangsystem i næsten 60 meters højde. Med cykelstien og det kolde vand i Lillebælt mange meter under sig og med et godt stykke vej hen til den nærmeste trappe, så er hun på mange måder svært tilgængelig.
Med assistance fra brandfolkene nede på cykelstien, som - ved hjælp af et til lejligheden konstrueret hejsesystem af reb - sender mere af det nødvendige udstyr op til højderedderne, bliver en smal båre gledet ind under Anne, hvorefter hun spændes godt fast.
Det kræver ro, koncentration og grundighed at sikre sig, at Anne ligger sikkert på båren, for nu skal hun forsigtig bæres tilbage mod land. Kunne hun kigge til højre, var det den faretruende udsigt lige ned i Lillebælt, der mødte hende, men båren er – heldigvis for hende - konstrueret, så hun kun kan se opad. Og nu går turen til nedgangstrappen på Fyn-siden, hvor hun forsigtigt bliver ”rutsjet” ned, inden hun på båren – forsvarligt surret fast med reb - sendes ud under gelænderet og hejses cirka fem meter ned i armene på de ventende brandfolk på cykelstien.

Øvelsen går nemlig ud på, at de skal få Anne ned, uden på noget tidspunkt at tage redningsliften i brug.

 

Dukke Anne bliver sendt ud under gelænderet og ned på cykelstien fra det
laveste punkt af broens gangsystem. Men nedhejsningen er ikke desto
mindre en halsbrækkende tur. Heldigvis kan Anne kun se ret opad, mens
hun ligger på båren.

Redningsaktionen er udført, og efterfølgende bliver det evalueret, hvad man kunne have gjort anderledes og måske endda bedre. For en facitliste bliver man som brandmand – og ikke mindst højderedder – nok aldrig udstyret med.

Næste øvelse i højden bliver efter planen i de halsbrækkende, 120 meter høje pyloner på den nye Lillebæltsbro, bekendtgør beredskabsmester Carsten Madsen.

Så er der lidt at se frem - og op - til.