Benny var en bølle fra vestbyen - nu er han brandmand med let til tårer
Opdateret:Der gik en bekymret mor til fire drenge rundt i Fredericias digterkvarter i starten af 1980’erne.
Børneflokken var det, man kan betegne som nogle ”raske drenge,” der var klar på ballade, og den næstældste af drengene tilbragte efterhånden flere timer på skoleinspektørens kontor end i sin klasse.
Han hed Benny.
”Jeg kom altid galt afsted. Jeg var aldrig i karambolage med politiet, men meget med viceværten,” husker Benny Lund i dag.
Bekymringen for, at Benny dengang skulle ende i det forkerte selskab, fik moderen til at tage affære. Hun arbejdede i et bageriudsalg og tog fat i en kunde, som var aktiv roer. Ham fik hun overtalt til at tage Benny med i roklubben. Denne nye hobby betød, at den raske dreng nu brugte al sit energioverskud på at ro hurtigt – så hurtigt, at han i en alder af 16 blev årgangsmester på landsplan med sit hold.
Kort forinden havde hans far også grebet ind i den unge, energiske søns liv. For hvad skulle der blive af en dreng, som ikke kunne sidde stille i skolen og aldrig gad at læse i en bog? Tilfældigvis skulle der lægges fjernvarme ind i familien Lunds hjem. Så faderen greb chancen og spurgte VVS-manden, om han ikke manglede en lærling.
Det blev Benny.
”Jeg blev i samme firma – K.E. Mammen – i 23½ år,” fortæller Benny og understreger, at når det handler om at arbejde med hænderne, så har han altid været ferm.
Det var hans daværende svigermor, som fik Benny til at søge ind som deltidsbrandmand i 1999. Hun arbejdede selv på Station Fredericia og gjorde
svigersønnen opmærksom på, at her manglede deltidsfolk.
”Jeg havde overhovedet ikke tænkt på at blive brandmand inden da, men jeg kendte en del på stationen og så motiverede spændingen mig,” fortæller Benny, som søgte ind.
Og Benny blev ansat.
“Vi kørte konstant”
Deltidsårene bød på et rigtig godt kammeratskab – også med de fastansatte – og så var der utrolig meget at se til. Så meget, at Benny har prøvet at blive tilkaldt tre gange i løbet af en time midt i en VVS-opgave med chefen, som efterhånden blev ’pissetræt’ af at blive forladt midt i jobbet.
Travlheden på brandstationen var ikke helt uden grund.
”Lige da jeg blev ansat, var der en anden deltidsbrandmand på stationen, som viste sig at være pyroman. Det brændte hele tiden, og vi kørte konstant. Vi havde overhovedet ingen mistanke til ham, men det var der andre hernede, der havde haft i et stykke tid,” husker Benny om den kollega, som i fire år levede et dobbeltliv i Fredericia, inden han blev afsløret og dømt.
”Man bliver lidt harm – især fordi, der var nogen af brandfolkene, som var tæt ved at komme galt afsted i forbindelse med, at de skulle slukke hans brande,” husker Benny Lund.
Rent fagligt syns han især, det er spændende at komme ud til de mere specielle opgaver, man som brandmand kan komme ud på: Højderedninger og redninger til søs.
I maj 2018 kæmpede 120 brandfolk i flere dage mod en brand på
Randbøl Hede. Benny Lund var én af dem.
”Det er en fed måde at komme ud og redde folk på. De sidder i noget, som de ikke kan komme ud af selv, og de kan ikke bare ringe til en nabo. Brande slukker vi så tit; men ved højderedninger og redning til søs skal man have noget helt andet op af værktøjskassen.”
Benny blev fastansat på Hold 3 i 2012 efter at have søgt stillingen adskillige gange i årene op til.
Han ville nemlig gerne være en del af det unikke kammeratskab, som man får på et døgnhold, og det er han i den grad blevet med alt, hvad det indebærer.
Mangler pædagogiske evner
Han sætter især pris på, at han på sit faste hold kan snakke oplevelserne helt igennem, når de har været ude på en barsk indsats. Og ikke mindst, at de som hold kommer ud til en brand som de første, hvilket betyder, at de virkelig har mulighed for at gøre en forskel. Det værste er nemlig, når man ikke kan gøre noget, påpeger Benny og tilføjer, at han desværre har oplevet, at mennesker er brændt inde, inden han og kollegerne nåede at redde dem ud.
”Men jeg har heldigvis ikke været til noget, hvor vi bare må stå og høre på, at folk omkommer, og at vi ikke kan gøre noget.”
Benny kan lide at blive fagligt udfordret, men han har aldrig haft ambitioner om at komme længere op i hierarkiet og blive eksempelvis holdleder.
”Min pædagogiske sans rækker ikke til at være holdleder. Hvis folk ikke gør tingene på min måde, så kan jeg godt blive lidt irriteret. Derfor har jeg heller ikke nogen ansatte i mit VVS-firma,” fortæller Benny og afslører, at både hans kone, børn og holdkammerater har slået sig på hans manglende pædagogiske sans fra tid til anden.
”Vi har haft et par gange på holdet, hvor der er blevet krydset klinger. Det er vigtigt for mig, at jeg ikke bare er en medløber – jeg vil have lov at sige min mening, ellers bliver jeg vrissen og irriteret,” siger Benny og fortsætter:
”Men mit temperament har ikke brændt nogle broer – tværtimod. Folk ved, hvor de har mig, og jeg siger også gerne undskyld, hvis jeg har sagt noget for hårdt.”
Glæder sig til flere rejser
Efter 25 år på brandstationen i Fredericia, synes Benny, at han har det præcis, som han gerne vil have det. Og så ser han snart en ende på sin brandmandskarriere:
”Jeg regner med at stoppe, når jeg bliver 60. Så vil eg hjem og bestemme selv. Jeg vil ikke være afhængig af at skulle møde,” fastslår Benny og tilføjer, at han i sit lille VVS-firma har sparet ekstra op til pensionen i mange år, ligesom han har en
del udlejningsboliger i byen, som er med til at sikre ham en fortsat indtægt, når han om cirka syv år siger farvel til sit faste job.
Benny og hustruen Mariann vil bruge deres gyldne år på endnu mere tid med børnebørnene og ikke mindst at rejse – gerne over Atlanten på krydstogt.
BLÅ BOG
Navn: Benny Lund Alder: 53 år Født og opvokset: I Fredericia Uddannelse: Rørsmed og brandmand Familieforhold: Gift med Mariann på 22. år. Har datteren Bianca (28) og sønnen Alexander (25) fra et tidligere ægteskab. Tilsammen har Mariann og Benny fem børnebørn. Hobby: Det burde være dykning, men det sker for sjældent. Mine børnebørn. Film: Top Gun – det er bare en god tømmermandsfilm Musik: Jeg kan godt lide Big Fat Snake og Volbeat. Bog: Jeg læser aldrig bøger – jo Brandmand Sam for mit barnebarn. Jeg falder i søvn, når jeg læser. Yndlingsdestination: Venice Beach – det er så frit og lækkert der. Hemmelighed: Jeg er en meget blød person. Jeg kan sagtens græde over en film fx A Star is Born. Og afsked – jeg hader det. Jeg græder altid til begravelser – også når det er folk, jeg ikke kender |