Beredskabet har været Philips frirum – lige siden hans far blev dødssyg

Han bærer sin uniform fra Beredskabsstyrelsen med stolthed - og trækker lige så beredvilligt i sin indsatsjakke med TrekantBrand-logo. Lige siden Philip Dyhr var 13 år, har hans hjerte banket for beredskabsverdenen.

Brandbiler og blå blink var ellers ikke noget, Philip som barn skænkede ret mange tanker. Men da hans far blev alvorligt syg med kræft, og sygdommen kom til at ligge som en tung tåge over familiens dagligdag, kom Philips klasselærer med forslaget om, at han skulle prøve at blive brandkadet.

”Det var mit første indblik i beredskabsverdenen, og det var fucking fedt!” husker Philip Dyhr og beskriver, hvordan de unge den allerførste aften – uden at kende hinanden – sammen skulle lykkes med løfte et stort betonelement med en løftepude.

”Jeg troede ikke, det kunne lade sig gøre, men det kunne det, og det synes jeg var en fed følelse!”

Alt andet i Philips tilværelse blev i skoletiden planlagt omkring faderens sygdom, men hver tirsdag aften fik han et helle.

”At starte i brandkadetterne blev mit frirum,” fortæller han og sender en tak til Thomas Brücker, der startede brandkadetterne i Hillerød.

På sin arm har Philip Dyhr fået tatoveret sin fars underskrift "Dennis Olsen"
- samt hans fødsels- og dødsdato.

”Uden hans engagement og vision ville den mulighed ikke have eksisteret for mig og så mange andre unge. Det var hans initiativ, der gav mig mit frirum – og en vej ind i den verden, jeg elsker."

Philip har beholdt lige siden – også efter faderens død for tre år siden.
Hans lyst til at trække i brandmandsdragten og fordybe sig i faget har givet Philip flere ungdomsuddannelser inden for beredskabet som blandt andet ungleder og brandkadetinstruktør. Efter et fejlslagent forsøg på at uddanne sig til elektriker, som faderen også havde været, valgte Philip i juni 2024 at blive værnepligtig ved Beredskabsstyrelsen i Haderslev.

”Og nu hænger jeg fast dernede,” siger Philip, som efter endt værnepligt fik en stilling som konstabel på kasernens logistikcenter.

Speciel bosætnings-taktik
Da han i den forbindelse skulle finde sig et sted at bo, gik han frem efter en noget anderledes udvælgelsesmetode.

”Jeg gik ind på www.brandmandnu.dk, for jeg ville gerne køre som deltidsbrandmand i min fritid,” forklarer Philip og uddyber, at han især havde lyst til at prøve kræfter med at komme med på førsteindsatser. Noget, der som regel er forbeholdt det kommunale beredskab.

Philip havde på forhånd besluttet, hvor langt han som maksimum ville have at køre til arbejde, og derefter kiggede han på ”blivbrandmandnu-kortet” i en halv times radius omkring kasernen i Haderslev.

”Jeg havde ikke noget imod at være frivillig brandmand i et sønderjysk brandkorps, men der var ikke så mange lejligheder i de byer, hvor de manglede brandfolk. I Lunderskov kunne jeg til gengæld få en lejlighed 3½ minut væk fra brandstationen,” fortæller Philip.

Og da han kunne se på blivbrandmandnu-hjemmesiden, at flammen var tændt i Lunderskov, hvilket betyder, at her mangler brandfolk, så lod han dette være afgørende for, at han rykkede til netop Lunderskov.

”Og da jeg var flyttet til byen, ringede jeg til Kim (stationslederen i Lunderskov), og vi mødtes til en snak på brandstationen.

Gode kolleger
I dag er Philip så deltidsbrandmand i Lunderskov ved siden af sit job i Haderslev. Han nåede at have pageren på sig i 10 timer, inden han blev kaldt ud til sin første gårdbrand. Siden har han allerede lagt rigtig meget tid og energi på Station Lunderskov, og han er ikke bleg for at erkende, at han er en beredskabs-nørd, som lever og ånder for beredskabsfaglighed.

For Philip betyder det samtidig meget at have kollegerne på brandstationen at læne sig op ad i det, der er blevet hans første hjem helt på egen hånd.

”Det var da lidt stramt at flytte til en by, hvor jeg ikke kendte nogen på forhånd. Men når pageren bipper, så glemmer man alle andre ting og slå hjernen fra,” siger Philip og tilføjer, at han generelt ikke er så god til at sidde stille.

”Min far lærte mig at tage tingene, som de kommer, og det gør jeg nu. Det eneste jeg ved er, at jeg gerne vil blive inden for beredskabet – så længe, det har noget med blå blink at gøre, så er jeg glad.”