Kommissionsformand Christian Lunds tale ved nytårsparolen på Station Vejen

Kære brandfolk, kære frivillige , kære beredskabsinspektører, kære orkester, oh kære alle jer andre

Først og fremmest: Rigtig godt nytår!

 

Som de fleste af jer her i garagen ved, begynder alle brande med en lille glød.

Får den næring, bliver den til en flamme.

Min egen glød blev tændt for mere end 40 år siden.

Jeg voksede op tæt på den gamle brandstation i Skodborg.

Min far var brandmand, og jeg var ham, der fik til opgave at lukke portene, når brandbilerne kørte ud til brand.

Siden har gnisten i mig ulmet.

Jeg har fulgt de lokale brandfolk tæt og set, hvordan I igen og igen tager et kæmpe ansvar.
Hvordan I slipper det, I har in hænderne, når alarmen går – for at skabe tryghed og hjælpe andre.
 
Det har givet næring til min glød.
Og i dag er flammen blusset op:

Jeg står her i min nye rolle som formand for TrekantBrands beredskabskommission.
Og ja, jeg er for øvrigt også Vejen Kommunes nye borgmester.

Begge dele er roller, jeg er både stolt af og dybt beæret over.
Og jeg er meget bevidst om, at der følger et stort ansvar med. Især i en tid, hvor samfundssikkerhed ikke længere kan tages for givet.

Her spiller beredskabet en helt afgørende rolle.
Jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet sammen med jer og løfte den opgave.

Indtil nu har jeg set med set med fra sidelinjen.
Og derfra har jeg set et imponerende stykke arbejde.

Ikke mindst i det forgangne år, som jo er det, vi ser tilbage på her ved nytårsparolen.

I det forgangne år er det blevet til 1.812 udrykninger på tværs af TrekantBrand.

Næsten fem gang om dagen, hvor nogen af jer her i garagen været afsted for at gøre en forskel.
En forskel, der måske endda har været livreddende - for dyr eller mennesker.

Andre gange har det måske ”bare” været olie spildt på en vej;
en finger på et skolebarn, der har siddet i klemme i et løbehjul,
eller en automatisk brandalarm, som I har kunnet køre hjem fra igen få minutter senere.

Men uanset opgaven rykker I ud.
Og netop dét skaber tryghed.
En tryghed, som er vigtigere nu end nogensinde før.

I ”min kommune” alene har stationerne kørt 254 gange i 2025.
Jeg har ikke lukket portene denne gang, men jeg har fulgt jeres arbejde med ærefrygt og stolthed.

Samtidig er jeg blevet endnu mere opmærksom på, at beredskabet er langt mere end blå blink og brandslanger.

Det er jer inspektører, der i 2025 har gennemført næsten 1000 brandsyn, håndteret byggesager, fyrværkeritilladelser og meget mere.

Det er jer i logistikteamet, som har kørt med tæt på 1000 bestillinger rundt i alle fem kommuner.

Det er jer instruktører, som har undervist mere end 3000 borgere.

Det er jer på vagtcentralen, som hver dag disponerer hundredvis af opkald og som i 2025 også fik Brand & Redning Sønderjyllands udrykninger med i opgaveporteføljen.

Det er alle jer frivillige, som mætter brandfolkenes munde og assisterer dem med lys, pumper og dronebilleder, når de har behov for det store overblik.

Samtidig er det også frivillige – ja, faktisk over hundred sæt hænder – der har været med til at gøre TrekantBrands trøste-brandbamseprojekt til virkelighed i 2025.

Vi må heller ikke glemme Henrik Due og folkene på værkstedet, som har gjort det muligt at indsætte 15 nye køretøjer – blandt andet tankvognen her i Vejen og en autosprøjte i Skodborg.

Der er lagt enorme kræfter i at modernisere brandskolen i Gudsø.
Og i at sikre et vellykket byggeri af en helt ny brandstation i Kolding.

Og oven i det hele har I haft overskud til at tage imod tusindvis af børn og voksne – til åbent hus-arrangementer, informationsaftener, skolekampagner og spontane visit fra den lokale dagplejer.

Jeg kender ikke mange andre organisationer, der kan holde så mange bolde i luften på én gang.

I servicerer kommuner og virksomheder,
I hjælper mennesker i nød,
I gør en forskel for de unge mennesker i brandkadetterne eller ungdomsbrandkorpset,
Og I begejstrer børnehavebørn, når I viser brandbilerne frem.

Derfor er mig budskab helt enkelt:

I har al mulig grund til at være stolte.

Måske står jeg ikke længere ved porten, når I rykker ud,
Men jeg ser frem til at følge jer tæt i de kommende år – også som formand for beredskabskommissionen.

Jeg ved, at nogle af jer står foran en forandring, når I pr. 1. april siger farvel til Falck som arbejdsgiver.
En arbejdsgiver, I med rette har været stolte af.

Jeg vil gøre mit yderste for, at I med samme arbejdsglæde og stolthed kommer til at kalde jer for TrekantBrand-ansatte.

Opgaven er ikke blevet mindre vigtig – tværtimod.
Ikke i en verden som den, vi lever i i dag.

Tak til jer alle sammen for jeres engagement.
Tak for jeres mod.
Tak fordi I tør, hvor andre tøver.

Tak for ordet!