Brandslukning kan gå ud over helbredet - derfor deltager Michael og Lars i et vigtigt forskningsprojekt

En gruppe brandfolk fra TrekantBrand har i flere måneder været forsøgspersoner i forskningsprojektet BIOBRAND II. Projektet skal afdække, hvordan brandfolk passer endnu bedre på dem selv og deres helbred i en hverdag, hvor de udsættes for røg og tjære.

Der er blevet indkøbt adskillige nye frysere hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Her har man nemlig det seneste år indsamlet en stor mængde urinprøver svarende til mere end 150 liter urin fra mere end 20 brandfolk fra flere danske brandstationer og fra mere end 50 værnepligtige under uddannelse til redningsspecialister ved Beredskabsstyrelsen.

Urinprøverne ligger nu på frys, og når de sidste prøver efter planen er blevet indsamlet inden sommerferien, venter der herefter et større analysearbejde på forskningscenteret – både af de mange urinprøver, men også af hudaftørringsprøver og nogle særlige armbånd, som brandfolkene har haft på, mens de har været på arbejde.

Alt dette er sket som led i forskningsprojektet BIOBRAND II, som seniorforsker Anne Thoustrup Saber og hendes kolleger står for.

Anne Thoustrup Saber var også ansvarlig for det nuværende projekts forløber: BIOBRAND, der kørte fra 2015 til 2017. Her blev det påvist, at der er en sammenhæng mellem de tjærestoffer, som brandfolkene får på huden i forbindelse med brandslukning; de tjærestofs-metabolitter, som efterfølgende udskilles i urinen og skader i kroppens blodceller.

”DNA-skader som disse kan være første trin i udviklingen af kræft,” fortæller Anne Thoustrup Saber og uddyber, at mange DNA-skader dog heldigvis repareres af kroppens forsvarssystemer.

En mere ren brandmand

Brandslukning blev sidste år klassificeret som en kræftfremkaldende aktivitet af verdenssundhedsorganisationen WHO. Der er især fundet evidens for, at arbejdet som brandmand kan føre til lungehindekræft og blærekræft, mens der er begrænset evidens for andre kræftformer som for eksempel testikelkræft og prostatakræft. Tjærestoffer er én af flere kræftfremkaldende faktorer i brandfolks arbejdsmiljø.

Det gør derfor BIOBRAND II endnu mere relevant, for projektet handler netop om, hvad brandfolkene så kan gøre for at undgå at blive påvirket af tjære og sod, når de er på arbejde.

For at undersøge dette har de brandfolk, der har sagt ja til at være en del af det nye forskningsprojekt, haft endnu mere fokus på renlighed, end de plejer.
I TrekantBrand har de medvirkende brandfolk skullet sørge for at komme i bad så hurtigt som muligt efter en eventuel brand. Inden og efter badet har de lavet hudaftørringsprøver fra udvalgte punkter i nakken. Prøverne er blevet puttet i små glas og sendt til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Desuden har de deltagende brandfolk foretaget hudaftørringer og opsamlet urinprøver, når de er mødt ind, og inden de er gået hjem.

 

Brandfolkene har aftørret deres nakker før og efter hver vagt,
og efter en brand. Prøverne skal vise, hvor mange tjærestoffer
de bærer rundt på i forbindelse med jobbet.

I andre beredskaber har det ét sted handlet om at være iklædt nogle særlige branddragter, et andet sted handsker, mens brandfolkene på en tredje station har skullet gå i sauna efter en indsats for at se, om det kan nedsætte optaget af tjærestoffer.

Mange ting at huske

”Jeg blev spurgt, om jeg ville være med og sagde ja, for hvis der kan ske en forbedring i forhold til det, vi bliver udsat for, så er det jo positivt. På den måde synes jeg, det er en god undersøgelse,” fortæller Lars Henningsen, der har været brandmand på døgnvagthold 4 i Fredericia de seneste 18 år.

 

De særlige armbånd absorberer de stoffer,
som er i luften omkring brandfolkene. Her viser
Lars Henningsen armbåndet frem.

For ham har den største udfordring været at huske at udføre alle de ekstra handlinger, som Anne Saber Thoustrup og resten af forskningsholdet har krævet. For ud over påføring af armbånd, hudaftørringer og urinprøver – også efter hver brand, så har brandfolkene inden hver vagt skullet registrere, hvad de har drukket og spist op til arbejdsdagen, og efterfølgende hvad de i løbet af vagten har udført af arbejdsopgaver, og om de i den forbindelse er blev udsat for røg eller noget tilsvarende.

”Og hvis vi kørte til ildebrand, skulle vi registrere, hvor lang tid efter indsatsen vi gik i bad i forhold til, hvor lang tiden soden havde nået et sidde på kroppen,” fortæller Lars Henningsen videre.

Mus skiftet ud med brandmænd

Anne Thoustrup Saber ved godt, at det har været en anelse mere besværligt at være brandmand i den tid, hun har kørt projektet ude på stationerne.

”Så jeg har stor respekt for, at de har villet deltage. Men der har været en kæmpe interesse for at tage del i projektet, og vi er blevet modtaget så positivt,” siger Anne Thoustrup Saber.

Inden hun blev projektleder på projektet BIOBRAND, forskede hun i, hvordan forurenede luftpartikler påvirker mus, så hun nyder at være kommet ud blandt mennesker; ikke mindst brandfolk:

”Det er sådan en dejlig del af mit arbejde at have den kontakt med brandstationerne. Der er allerede igangsat mange lokale initiativer for at forebygge udsættelsen af tjærestoffer, og alligevel er der en enorm lydhørhed i forhold til, hvordan man kan prøve at gøre tingene endnu bedre og en stor interesse for resultaterne, og hvad man kan gøre på sigt.”

Indtil videre kan Anne Thoustrup Saber ikke løfte sløret for, hvad forskningsprojektets resultater viser. Forude venter et efterår med analyse af alle prøverne, udregning af statistikker og udarbejdelse af rapporter, inden hele projektet senere skal sendes til en såkaldt peer-review, hvor resultaterne fra BIOBRAND II bliver vurderet af fagfæller. Først i løbet af sommeren 2024 forventer Anne Thoustrup Saber og hendes kolleger at være klar til at melde resultaterne ud i offentligheden.

Indtil da er den eventuelle risiko ved at slukke brand ikke noget, som fylder ret meget hos Michael Nielsen, som er døgnvagt på hold 1 på TrekantBrands station i Fredericia.

 

Da Michael Nielsen startede som brandmand for
10 år siden var det ikke unormalt, at man ikke
gik i bad efter en indsats. Det har ændret sig i dag. 

 

”Det er ikke noget, der gør mig mere bekymret. Jeg hilser tværtimod projektet velkomment, og jeg vil gerne være med til at sætte fokus på de brandrelaterede kræfttyper; især hvis det kan være med til at forebygge noget i længden,” siger Michael Nielsen.

Han fortæller, at meget allerede har ændret sig på de år, han har været brandmand.

”Til at starte med kunne jeg tage hjem fra en brand og lægge mig direkte på hovedpuden. Der var street credit i, at en branddragt lugtede af brand. Det har ændret sig rigtig meget; man passer bedre på sig selv nu, for der er kommet en bevidsthed om, at det er et problem.”

Og Michael Nielsen er også parat til at rette ind, hvis der med BIOBRAND II kommer nye retningslinjer for, hvordan man som brandmand sikrer sig bedst muligt:

”Jeg er her for at være brandmand, og så handler det om at passe bedst muligt på mig selv i det. Hvis der skal nye retningslinjer til, så kører vi med det, men det skal bero på noget, og der skal være belæg for det,” understreger Michael Nielsen.

Sod på udstyret

Anne Thoustrup Saber og resten af holdet bag BIOBRAND II har i hvert fald gjort så meget, de kan for at skabe belæg og blive klogere på de risici, der kan være for brandfolkene.

”Jeg håber, at de mange prøver, vi har taget, kan sige noget om, hvordan det egentlig er at arbejde på en brandstation - også når man ikke slukker brand. Det er også vigtigt, at forholdene er gode på brandstationen, og at der ikke er kontaminering af sod andre steder,” fortæller Anne Thoustrup Saber.

 

Anne Thoustrup Saber nyder samarbejdet med brandfolkene
og brandstationerne. Inden BIOBRAND var hendes
forskningsobjekter mus.

 

Hun uddyber, at undersøgelsen derfor også har omfattet, at der er blevet taget prøver fra rengjort udstyr for at se, om der stadig er sod på dette.

”Noget udstyr er svært at gøre rent. Så det bliver spændende at se, hvad disse prøver viser, fordi det også kan være med til at forebygge en eksponering fremadrettet.”

Indtil videre må vi dog væbne os med tålmodighed i endnu et år, før resultaterne af BIOBRAND II bliver offentliggjort.

Vigtig viden

Beredskabschef i TrekantBrand, Bo Gøgsig, er ikke i tvivl om, at deltagelsen i BIOBRAND II gør en forskel på den lange bane.

"I øjeblikket har vi en masse tiltag, som vi i realiteten ikke kender effekten af. Ved at deltage i projektet får vi mest mulig indsigt og viden på området, så vi kan lave en så effektiv forebyggelse som mulig.”

Bo Gøgsig tilføjer:
"Derfor vil jeg også gerne sig tak til NFA for deres store arbejde for at hjælpe med at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø for os i brandvæsnet."