Ledig stilling: Bliv en del af vores forebyggelsesteam

Opdateret: 11 oktober 2024
Ansøgningsfristen er 4. november 2024
Ansøgningsfristen er 4. november 2024

Trekantområdet er et vækstcenter i Danmark, og TrekantBrand er et af landets største kommunale redningsberedskaber, der dagligt skaber tryghed for flere end 260.000 borgere, samt en lang række store virksomheder herunder landets ubetinget største koncentration af risikovirksomheder.

Derfor søger vi lige nu en faglig- og analytisk stærk vice-/beredskabsinspektør til vores forebyggelsesteam, der bl.a. skal være med til at styrke myndigheds- og planlægningsarbejde med vores mange risikovirksomheder.

Om stillingen

Som vice-/beredskabsinspektør i forebyggelsesteamet, bliver du sammen med dine øvrige kollegaer omdrejningspunktet for TrekantBrands forebyggelses- og myndighedsarbejde, herunder samarbejde med de kommunale byggesagsafdelinger.

Du kommer til at indgå i et fagligt stærkt team, der arbejder med en lang række forskelligartede opgaver, som brandteknisk sagsbehandling, -rådgivning og brandsyn. Herudover varetages en vigtig opgave i, at sikre sammenhæng mellem det brandtekniske område, og det operative beredskab.

Risikoprofilen for TrekantBrands ansvarsområde ligger væsentligt over landsgennemsnittet, og ikke mindst den store koncentration af industritunge virksomheder, og de pt. 24 risikovirksomheder i vores område, er medvirkende årsager hertil.

TrekantBrand ønsker at styrke fokus på arbejdet med bl.a. risikovirksomhederne, samt at være en kompetent sparringspartner for såvel virksomheder som vores ejerkommuner i dette arbejde.  Derfor kan arbejdet med netop denne type opgaver blive en vigtig del af stillingen.

Trekantområdet er også kendt for at være et knudepunkt for energi og trafik samt større kulturelle arrangementer. Du bliver derfor en naturlig del af vores myndighedsarbejde og -samarbejde i disse typer sager.

De konkrete opgave- og ansvarsområder aftales på baggrund af dine kompetencer, erfaringer og interesser.

 

Dine faglige kompetencer

  • Du har gerne en byggeteknisk baggrund, eksempelvis som konstruktør, ingeniør, eller har lysten til at videreuddanne dig
  • Du har gennemført Beredskabsstyrelsens kurser, der er kompetencegivende, for at gennemføre brandteknisk sagsbehandling og foretage brandsyn, eller er indstillet på at gennemføre dem.
  • Du er beredskabsfagligt stærkt funderet, og har operativ erfaring, på minimum holdlederniveau, gerne som indsatsleder.
  • Du har evt. erfaring med at arbejde med sagsbehandling eller myndighedsarbejde.

Dine personlige kompetencer

  • Du er helhedsorienteret, dialogsøgende og serviceminded overfor samarbejdspartnere.
  • Du evner og trives med at arbejde selvstændigt, struktureret og målbevidst.
  • Du har gode formulerings- og kommunikationsevner, både i skrift og tale.
  • Du er god til at skabe netværk, og gå i dialog med mennesker.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En spændende arbejdsplads med engagerede medarbejdere i et stærkt fagligt miljø.
  • En arbejdsplads med en høj grad af selvstændighed og ansvar.
  • En arbejdsplads hvor vi hjælper hinanden på tværs af organisationen.
  • Indflydelse på egne opgave- og ansvarsområder.
  • Mulighed for at indgå i det operative beredskab, afhængig af interesser og kompetencer.

Vi forestiller os ikke, at vi ved alt, så vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har en anden baggrund, og tænker at netop du vil være den helt rette kandidat til stillingen.

 

Læs mere om stillingen og søg her.