Ingen brandvagter passede på Koldinghus, da flammer opslugte slottet i 1808 – i dag bliver der ikke taget nogen chancer

De spanske soldater, som var indkvarteret på Koldinghus i slutningen af marts 1808, var formentlig ikke vant til den bidende kulde, som et dansk forår kan byde på. En kulde så insisterende, at der var is på Slotssøen.

Der blev derfor fyret flittigt op i vagtstuens ovn på Koldinghus.
Så flittigt, at strålevarmen fra skorstenen formentlig var skyld i, at der gik ild i det træ, korn og hø, som lå på loftet over vagtstuen.
Ilden udviklede sig hurtigt til den kendte storbrand, som raserede Koldinghus og efterlod det gamle kongeslot i ruiner i mange år derefter.

Flere ting var medvirkende til, at flammerne havde noget nær frit spil:

• Slottets to brandvagter var ikke tilstede, da branden udviklede sig. Derfor blev der ikke handlet på de første advarselstegn.
• Branden udviklede sig i første omgang på loftet og blev først for alvor opdaget, da flammerne gik igennem taget.
• Vand til brandslukningen var svært tilgængelig, fordi Slotssøen var frosset til.
• Det tog de assisterende brandstationer fra Fredericia og Christiansfeld tre timer at nå frem.

Den 29. marts er det 216 år siden den historiske brand opslugte Koldinghus.
I den anledning har TrekantBrand fået lov at komme på besøg til en snak om den moderne brandsikkerhed på slottet; som samtidig er kombineret med en helt anden forsigtighed end for 216 år siden.

 

 

”I Kongernes Samling gør vi alt, hvad vi kan for at sikre os mod at en brand kan opstå i hverdagen. Slots- og Kulturstyrelsen er ansvarlige for brandsikkerheden, herunder drift og kontrol af vores ABA-anlæg, som skal alarmere brandvæsnet i tilfælde af røgudvikling eller brand,” fortæller drifts- og sikringschef Johan Bojesen Møller.

Kurser, forbud og teknologi
Frontpersonalet på Koldinghus er i samarbejde med TrekantBrand på kursus hvert år i elementær brandbekæmpelse, så de kan skride til hurtig handling, hvis uheldet er ude. Det fortæller vagtmester på Koldinghus, Jesper Bildsøe Matthiesen.

Samtidig er åben ild i form af levende lys i dag et meget sjældent syn inde i slottet. Også ude i slotsgården passer man godt på. Tidligere blev der ved særlige begivenheder tændt bål i slotsgården. Dette er ikke længere tilladt.
Og er der i helt særlige tilfælde tændt levende lys inde på Koldinghus, så bliver der kaldt en særligt uddannet brandvagt ind for at holde opsyn og stå klar med en slukningsvogn, hvis noget skulle gå galt.

Selvom der arkitektonisk set er værnet om den historiske bygning, så er der også moderne teknologi på spil, så en eventuel brand får kamp til stregen.

 

 

Alle rum i slottet – med undtagelse af sydfløjen – er inddelt i brandsektioner i form af mindre rum, der hver især er udstyret med en ABDL-dør. Den lukker automatisk, hvis der udbryder brand. Dermed får branden svært ved at brede sig.

Igennem hele slottet løber et finmasket system bestående af utallige detektorer. Her er termodetektorer, som kan spotte og advare om flammer. Der er linjedetektorer, som reagerer på alle former for bevægelse, og så er der selvfølgelig røgdetektorer.

”Og så er der et ABA-anlæg, som gør rigtig meget godt og nok vil redde Koldinghus, hvis der skulle ske noget,” vurderer brandinspektør Christina Fischer fra TrekantBrand, som går brandsyn på slottet fra tid til anden.

Hun beskriver bygningen som ’superkompleks’, og samtidig huser slottet mange uvurderlige genstande. Derfor er alle sikkerhedsforanstaltninger velkomne og tilrådelige.

”Koldinghus’ force er historisk set dets uindtagelighed. Det er fortsat vores udfordring, hvis vi eksempelvis skal have en brandstige helt op til slottet,” pointerer Christina Fischer.

 

 

Sad på loftet
At der nogensinde skal blive behov for en brandstige ved slottet, arbejder vagtmester Jesper Bildsøe Matthiesen målrettet for at undgå. Han gør sit ypperste for at passe på Koldinghus.
Som nytilflyttet til Kolding blev han opmærksom på, hvor meget fyrværkeri, der bliver affyret nytårsaften på plænen ved Koldinghus.
Derfor foreslog han selv til Slots- og Kulturstyrelsen, at han nytårsaften 2023 kunne sidde brandvagt i loftsrummet over Koldinghus’ sydfløj, mens festlighederne udenfor var på sit højeste.

”Jeg kunne høre raketter trille ned af tagryggen, og man kunne også lugte krudtrøg,” fortæller Jesper Bildsøe Matthiesen, som derfor var glad for, at han sad på Koldinghus’ loft, mens alle andre festede udenfor.

”Jeg tager ikke nogen chancer,” understreger vagtmesteren og glæder sig samtidig over, at de gange, der er gået en ABA-alarm, har de lokale Kolding-brandfolk været på pletten indenfor 2,5 minutter.