Carsten Madsen fejrer 40 års som brandmand: "Så bliver man da stolt"

 

Hvis man kunne rejse tilbage i tiden og møde 20-årige Carsten Askebjerg Madsen i begyndelsen af 1980’erne, havde man formentlig ikke kunnet gætte, at det er den samme Carsten, som de seneste 40 år har været en del af brandstationen i Fredericia.

Den unge murerlærling Carsten var ikke i så god form, som han er i dag, hvor han uden problemer kan løbe en tur på 10 kilometer eller mere.
Til gengæld var han fast gæst i byens natteliv flere gange om ugen, og ellers ”gik det mest op i smøger og knallerter,” husker han. Og det var en sjov tilværelse, men alligevel havde han et ønske om at skabe forandring.

Den forandring begyndte i Livgarden, hvor Carsten blev ”mere akkurat.”
Da han som 21-årig kom hjem fra hovedstaden i 1983, fik han første gang en håndbold i hånden. Han beskriver, at han var boldmongol og ikke engang kendte reglerne, men siden er håndbolden en sport, han blev så dygtig til, at han dyrkede den på divisionsplan.
Men forandringerne sluttede ikke der: Carsten meldte sig på stationen i Fredericia som deltidsbrandmand – et fag, han ellers ikke havde haft nogen form for kendskab til inden.
Men Carsten Askebjerg Madsen er blevet på stationen lige siden og kan den 31. maj fejre sit 40-års jubilæum med familie og kolleger.

Blevet for samværet
Det er først og fremmest kammeratskabet og kollegerne, der har fået ham til at holde fast i brandmandsfaget igennem alle årene.
”Det er samværet, jeg har blevet her for. Fællesskabet er som en families, fordi man lærer hinanden at kende fra 8 til 8. Så er det sværere at have en facade,” siger Carsten Askebjerg Madsen.

Han peger også på de mange indsatser, han har haft igennem sine 40 år som brandmand. De har gjort jobbet særligt meningsfuldt.

”Det er specielt at komme ud og redde mennesker og værdier,” synes Carsten, som blandt andet husker indsatsen efter fyrværkerikatastrofen i Seest for 20 år siden.

Her var der ikke meget at redde, men han fik ansvaret for en hel vej med private hjem og virksomheder, hvor ilden skulle holdes i skakt og slukkes.

”Det er én af de to gange, hvor jeg har sendt en sms hjem om, at jeg levede endnu,” husker Carsten Madsen og tilføjer, at den anden gang var under havnebranden i Fredericia.

Carsten er aldrig holdt op med at kunne lide jobbet, selvom der har været voldsomme oplevelse, og selvom det ikke altid er lykkes at redde de liv, han rykkede ud for at redde.
”Du kan ikke altid styre, hvad der sker, og selvom jeg har gjort mit bedste, har det ikke altid rakt,” påpeger Carsten Askebjerg Madsen.

Kan lide at gå forrest
Der er alligevel ingen tvivl om, at han som brandmand har gjort en stor forskel for mange mennesker. Det oplever han ind imellem, når han går en tur i byen.
”Det er sjovt at gå i gågaden og blive hilst på af nogen, man har reddet. Så bliver man da stolt. Det er en stor tilfredsstillelse, at nogen er kommet godt ud på den anden side, og at jeg har været med til at gøre det muligt,” siger Carsten og tilføjer, at den indsats, hvor han som røgdykker var med til at redde flest, var Kemira-ulykken. Her blev seks personer reddet ud fra kemifabrikken i 1996.

Samme år blev Carsten uddannet holdleder. Hans primære fokus har lige siden været, at han skal have hele holdet sikkert med hjem igen fra en indsats.

Carsten går gerne forrest - ikke mindst når der
er øvelser i højderedning.

”Det er et specielt job at være holdleder, for du står der med taktstokken og bestemmer – også over de andres liv,” siger Carsten og tilføjer:

”De gange, jeg er blevet ked af jobbet, skyldes det, at jeg har bragt de andre ud i en situation, som jeg ikke selv havde fuldt styr på,” siger Carsten med alvorlig mine og tilføjer, at mantraet ”alle ud, alle hjem” er det vigtigste for ham som holdleder. Den store følelse af ansvar kommer med hans lyst til at gå forrest og altid være skarp. Derfor har han igennem sine 40 års som brandmand også videreuddannet sig i en lang række beredskabsfaglige retninger, så han nu både er instruktør i førstehjælp, røgdykning, frigørelse og overtænding.  Desuden har han specialiseret sig i blandt andet kystredning og højderedning.

”Jeg har altid syntes, det var spændende at have en stor indsigt og gå helt ned i detaljerne med tingene, så vi kan optimere til næste gang. Ikke fordi vi skal være perfekte, men der er altid småting, der kan rettes,” mener Carsten Askebjerg Madsen.

Familien er med
Hans ønske om hele tiden at gøre tingene endnu bedre, betyder også, at Carsten er en mand med holdninger og kan fremstå meget kontant i sin rolle som holdleder.

”Jeg har jo også en viden fra indsatslederen, som brandmændene ikke har. Derfor er jeg nødt til at give ordrer i stedet for at bede dem om tingene – det er jo heller ikke nogen rundkreds,” påpeger Carsten og tilføjer kort efter:
”Men de andre ved godt, at det ikke er ment så hårdt, som det er sagt.”

Carsten og sønnen Christian, som er gået i sin fars fodspor og i 10 år
har været deltidsbrandmand på Station Fredericia.

 

Hans dedikation og kærlighed til brandmandsfaget har da også smittet af på Carstens søn, Christian, som igennem 10 år har været aktiv brandmand i Fredericia og nu også arbejder som fuldtidsbrandmand på Fyn. Datteren Camilla valgte på et tidspunkt ambulanceredder-vejen og var i den forbindelse også tilknyttet stationen i Fredericia ligesom sin far.

Og Carstens hustru Marianne har altid bakket helt og fuldt op.

”Hun er god til at lytte, spørge ind og engagere sig i det, der sker på brandstationen. Nogle gange, når vi har været til storbrande, har hun bagt kage, som hun er kommet med til gutterne,” smiler Carsten.
Der er ingen tvivl om, at han er et stort familiemenneske, og når han ikke er på arbejde, så vil han helst bruge sin tid med familien.

Carsten er sidste ansatte tjenestemand blandt brandfolkene i Fredericia, så han ved også, at han er tættere på enden af sit arbejdsliv end starten. Han har sagt til sine kolleger, at han vil blive ved og være aktiv brandmand, til han har nået 50-års jubilæet.

”Men jeg skal heller ikke arbejde så længe, at jeg ikke kan nå noget sammen med Marianne. Vi vil gerne ud og rejse på nogle lidt længere ture og nyde vores sommerhus,” lyder jubilarens fremtidsplaner.

 

Blå bog

Navn: Carsten Askebjerg Madsen Alder: 61 år Født og opvokset: I Fredericia – en rigtig ”fæstningsdreng” Familieforhold: Gift med Marianne, og sammen har de børnene Christian og Camilla, to svigerbørn samt barnebarnet Vilde på 1 år. Hobby: Jagt, motorcykler, mit sommerhus, min familie. Seneste rejsemål: Med en venneflok i Dublin. Seneste bog: Det er mange år siden jeg har læst en bog, så det må være et lærehæfte. Favoritmusik: Musik med gode minder i, fx ”Står på en Alpetop,” som vi har festet til i brandkorpsforeningen. Jeg elsker at være sammen med gutterne og danse. Forbillede: Jeg har haft rigtig mange kolleger og håndboldspillere, jeg har set op til. Det, de gjorde, kunne jeg også tænke mig at gøre, og så har jeg prøvet at kopiere det og være ligesom dem. Det handler om væremåde. Jeg har aldrig stilet efter at blive højtravende. Hvis noget er lykkes for andre, har jeg taget det til mig.