Direktør Jarl Vagn Hansens tale ved nytårsparolen
Opdateret:
Beredskabskommission, samarbejdspartnere, kolleger og brandfolk – godt nytår.
I år er ikke bare endnu et år.
I år markerer vi, at TrekantBrand har eksisteret i 10 år.
Det forpligter.
Da vi blev stiftet den 1. januar 2016, handlede det om at samle noget, der var spredt.
Stationer, kulturer og måder at løse opgaver på.
Det var nødvendigt. Og det var ikke nemt.
I dag – 10 år senere – er vi ikke længere et projekt.
Vi er en institution.
Og institutioner bliver ikke målt på intentioner, men på stabilitet, dømmekraft og leverance.
Med årsskiftet har vi også fået nye byråd og en ny beredskabskommission –
og jeg ser frem til et tæt og tillidsfuldt samarbejde om den opgave, der ikke ændrer sig:
borgernes tryghed.
Set udefra kan 2024 og 2025 ligne rolige år.
Det er de ikke.
De har været rolige, fordi der er blevet arbejdet målrettet og professionelt.
Med faglighed. Med kapacitet. Med forberedelse.
Det er ikke tilfældigt. Det er et resultat.
Vi har også haft alvorlige hændelser – blandt andet branden på Kolding Havn –
som minder os om, at når det går galt, går det hurtigt, voldsomt og komplekst.
Og at forskellen ikke kun ligger i tempo, men i faglighed og dømmekraft.
Det blev meget tydeligt i marts 2025.
Her fik vi beskeden om, at Falck ikke ville byde på brandslukningen.
Det betød, at ansvaret fra 2026 overgår fuldt til TrekantBrand.
Det ændrede ikke vores opgave.
Men det ændrede vores ansvar.
Derfor har 2025 ikke været et venteår.
Det har været et arbejdsår.
Vi har brugt hele året på at forberede overgangen – grundigt og ordentligt.
Med stationerne. Med medarbejderne.
Med tillidsrepræsentanter og organisationer.
Med lønforhold, bygninger, udstyr, mundering, identitet og ledelsesstruktur.
Alt sammen med ét klart mål:
At borgerne ikke mærker overgangen – men fortsat kan stole på beredskabet.
Samtidig har vi bygget kapacitet i en skala, vi ikke tidligere har set.
Nye autosprøjter. Tankvogne. Specialkøretøjer.
Højderedning. Redning & Miljøkøretøjer.
Og vi har arbejdet systematisk med standardisering, så materiellet er genkendeligt og ens – uanset station.
Det handler ikke om at have mest muligt grej.
Det handler om at kunne bruge det rigtigt – hver gang.
Og vi har ikke kun investeret i materiel.
Vi har investeret i systemer.
Digitale værktøjer, der giver hurtigere overblik over mandskab.
Bedre disponering, så den nærmeste ledige ressource sendes.
Mere præcise arbejdsgange – og færre manuelle fejl.
Det betyder, at vi ikke bare reagerer hurtigt.
Vi reagerer klogere.
Alt dette peger ind i én erkendelse:
Vi bliver ikke målt på, hvornår vi kører – men på hvornår vi er fremme, og om vi kan vores fag.
Og tallene understøtter det.
I 2025 rykkede vi ud godt 1.800 gange.
Vores gennemsnitlige afgangstid ligger lidt over to minutter.
Vores gennemsnitlige responstid er knap syv minutter.
Det er solide tal.
Men de fortæller også noget vigtigt:
At tempo alene ikke er nok.
Fremtiden kan ikke løses med stopure alene – men med faglighed, dømmekraft og evnen til at håndtere flere hændelser samtidig.
Når vi ser fremad, bliver den faglige dimension kun vigtigere.
Samfundsudviklingen går hurtigere, end regler og standarder kan følge med.
Grøn omstilling. Nye energiformer.
Batterier. Solceller. PtX.
Højere bygninger. Nye materialer.
Mere komplekse installationer.
Samtidig lever vi i en sikkerhedspolitisk situation, hvor hændelser ikke længere kommer én ad gangen.
Hybridtrusler, cyberangreb, forsyningssvigt og ekstremt vejr kan ramme samtidigt.
Det betyder, at fremtidens beredskab ikke først og fremmest testes på tempo –
men på robusthed, varighed og professionel dømmekraft.
Og her skal vi være ærlige:
Der er et voksende kompetencegab.
Flere og mere komplekse opgaver.
Korte uddannelser.
Rekruttering under pres – især på deltidsområdet.
Det er ikke en kritik.
Det er en realitet.
Derfor handler de næste 10 år ikke om at løbe hurtigere.
De handler om at være bedre forberedte, mere professionelle og fagligt stærkere.
Det er også derfor, Vores Grundfortælling og værdigrundlag (TOPAS) ikke er en pjece.
Det er en kontrakt.
En kontrakt om, at menneskeliv altid kommer først, mat faglighed trumfer vane,
at ordentlighed gælder – også internt, og at ansvar ikke skubbes videre, når det bliver svært.
Efter 10 år er TrekantBrand ikke længere ved at blive til.
Vi er blevet til.
Og det forpligter.
Tak for jeres indsats.
Tak til jeres familier og arbejdsgivere.
Og tak for, at I hver dag er med til at skabe tryghed i Trekantområdet.
Godt nytår.