Pas på dig selv og andre i nytåret - så hjælper du også brandvæsnet

Opdateret: 15 december 2023
Det er vigtigt at følge de fem gode nytårsråd, hvis man vil holde en brandsikker nytårsaften.
Det er vigtigt at følge de fem gode nytårsråd, hvis man vil holde en brandsikker nytårsaften.

Nytår er lig med travlhed for brandvæsnet. 

TrekantBrand rykkede i nytårsdøgnene fra 2017 til 2021 ud 36 gange i gennemsnit, hvilket er mere end dobbelt så meget som på et normalt vinterdøgn.

Men faktisk var nytåret 2022 langt mindre travlt, end vi hidtil har oplevet det. Her var der kun 12 udrykninger i løbet af nytårsdøgnet, og sådan må det da gerne være igen i år.

Du kan hjælpe med til, at brandvæsnet får et roligere døgn, hvis du følger de fem nytårsråd, som Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen har udarbejdet:

  • Luk og lås døre til garage og skur.
  • Placér affaldscontainere m.v. i god afstand fra bygninger, luk låget og lås dem om muligt.
  • Fjern brændbart materiale fra carport, altan, kælderskakt og lignende.
  • Benyt kun godkendt fyrværkeri og overhold sikkerhedsafstandene, der skal fremgå af fyrværkeriet. Husk dobbelt afstand i vindens retning.
  • Brug fyrværkeriet, som det er tiltænkt, og hvor det er tiltænkt – og hold afstand!

 

Og så vil vi også minde om Sikkerhedsstyrelsens gode råd i forbindelse med fyrværkeri:

  • Brug altid beskyttelsesbriller
  • Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
  • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
  • Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
  • Gå aldrig tilbage til en fuser

 

Uanset hvad der sker nytårsaften, skal vi nok være der, hvis nogen får brug for vores hjælp.

Rigtigt godt nytår til alle!