"Det giver mening!" Sådan siger vores fire yngste nyuddannede brandfolk

Opdateret: 19 september 2024
Oliver Thomsen (venstre), Sebastian Arendt Mortensen, Lea Buhl Bruun og Malou Hoffmann Ludvig (siddende).
Oliver Thomsen (venstre), Sebastian Arendt Mortensen, Lea Buhl Bruun og Malou Hoffmann Ludvig (siddende) er alle gået den slagne vej fra brandkadet, via ungdomsbrandkorps til grunduddannelsen.

Søndag var en festdag! Der kunne vi fejre, at et hold nye brandfolk gennemførte grunduddannelsen på vores uddannelsescenter i Gudsø.

Fire af de nyuddannede brandfolk er vi lidt ekstra imponerede over. De har nemlig været dedikerede til brandmandsfaget, siden de som helt unge teenagere startede på brandkadetforløbet via UngKolding.

For Oliver og Sebastian havde interessen for brandmandsfaget allerede været der siden barnsben på grund af, at deres fædre er i branchen.

”Min far blev uddannet brandmand, lige da jeg blev født, så det satte sig og talte til mig,” fortæller 18-årige Sebastian Arendt Mortensen om, hvorfor han meldte sig om kadet.

”Og så var det bare pissehyggeligt at være kadet,” fortæller Oliver Thomsen og fortsætter: ”Man havde et godt sammenhold og hjalp hinanden. Hvis der var noget, man ikke kunne, så var der en anden, der kunne. Det gjaldt både piger og drenge.”

Netop det gode sammenhold gjorde hele forskellen for 18-årige Malou Hoffmann Ludvig, som dengang søgte nye relationer.

”Jeg havde det ikke super godt i min klasse og manglede en frisk start. At være kadet var vildt fedt - især sammenholdet!”

 

Fællesskab og kompetencer

Fællesskabet og de mange gode oplevelser fortsatte i TrekantBrands Ungdomsbrandkorps for de fire, og for Lea Buhl Bruun har det ikke bare været en sjov fritidsinteresse.

”Man får en masse viden og kompetencer, som er gode at have på CV’et,” fortæller den 18-årige Vamdrup-pige, som drømmer om at blive politibetjent.

I beredskabet har hun blandt andet lært at skabe sig et overblik, danne sig en situationsfornemmelse og håndtere konflikter. Alt sammen noget, hun kan bruge ved politiet, når den tid kommer.

 


Hele holdet, der gennemførte grunduddannelsen på Uddannelsescenter Gudsø, tæller brandfolk
fra Middelfart, Fredericia, Tystrup, Stepping, Skodborg, Lunderskov, Vejle og de frivillige i Kolding.

 

Sammen med de tre andre har Lea derfor også ventet på muligheden for at fylde endnu flere kompetencer i den rygsæk, hun har fået med sig fra de tidligere forløb. Den mulighed kom, da de fyldte 18 år og kunne komme på grunduddannelsen.

Her har de i endnu højere grad fået brandmateriellet i hænderne og dykket ned i teorierne, og det har ikke fået dem til at miste interessen i faget. Tværtimod.

”For mig var det her en måde at finde ud af, om jeg virkelig vil det. Og det vil jeg godt! forsikrer Oliver, som i øjeblikket er frivillig i TrekantBrands pionærtjeneste.

Han synes samtidig, at fællesskabet med de andre på grunduddannelsen har været helt suverænt, og det er Lea helt enig i:

” Vi havde sådan et godt hold. Lige meget hvad, så hjalp vi hinanden og fik tingene gjort. Ingen følte sig dumme, men vi kunne alligevel godt drille hinanden og have det sjovt.”

 

Snart en realitet

Malou og Sebastian fortsætter på den endnu mere intense funktionsuddannelse, som varer frem til jul og også ruster dem til blandt andet at røgdykke.

”Hele mit liv har jeg gået og ventet på at blive en rigtig brandmand, og nu er det snart en realitet. Jeg er spændt på at komme ud og gøre det, der betyder noget og være med til at hjælpe folk, når de står i en situation, hvor de har brug for os,” siger Sebastian, der er tilknyttet Station Stepping og desuden læser HF.

Malou fra Station Tystrup går på HTX og har to fritidsjobs, men hun glæder sig meget til også at gøre en forskel som brandkvinde.

”Før var det noget, vi legede. Nu er det pludselig ægte. Det har 100 procent givet mig endnu mere blod på tanden,” siger Malou, som drømmer om at blive retsmediciner, men samtidig vil gøre hverdagen endnu mere meningsfuld som frivillig brandmand.

For selvom det er hårdt at være studerende og uddanne sig til brandmand på samme tid, så er det alle antrengelserne værd. Ikke mindst på grund af det tætte brandfællesskab:

”Man har altid nogen at støtte sig op ad. Man er aldrig alene om noget, og der er altid nogen at snakke med om tingene,” fastslår Malou og Sebastian tilføjer:

”Det giver bare mening.”