TrekantBrand gennemgår rapporter efter konstateret IT-sårbarhed hos Beredskabsstyrelsen

Opdateret: 12 februar 2024

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er blevet opmærksomme på en IT-sårbarhed hos Beredskabsstyrelsen. Sårbarheden af afhjulpet.

Sårbarheden, der har eksisteret i en årrække, er nu afhjulpet. Sårbarheden vedrørte adgang til en række uklassificerede systemer, og der er pt. ikke indikationer på, at Beredskabsstyrelsens IT-systemer har været kompromitteret, men det kan på nuværende tidspunkt stadig ikke udelukkes, at det er sket.

Beredskabsstyrelsen har derfor besluttet at anmelde bruddet på persondatasikkerheden til Datatilsynet.

IT-sårbarheden betyder, at vi hos TrekantBrand nu er gået i gang med at gennemgå de rapporter, som kan være blevet påvirket af sårbarheden. 

"Vi har p.t. ikke fundet noget, som har alvorlige konsekvenser for de registrerede. De persondatakategorier, som vi indtil videre er stødt på, er navn, telefonnummer, adresser og nummerplader - typisk i forbindelse med miljøspild," oplyser stabschef ved TrekantBrand, Thomas Sørensen.

SENESTE NYT, 12. februar 2024:

Stabschef Thomas Sørensen udtaler:

"Vi har nu manuelt gennemgået fritekstfeltet for de >20.000 rapporter fra TrekantBrands levetid.
Det er vores vurdering, at der ikke er tale om oplysninger, der udgør en høj risiko for de registrerede.
Der er således hverken tale om følsomme eller særlige persondata."

Læs mere om IT-sårbarheden i skrivelsen fra Beredskabsstyrelsen (link åbner i PDF)