"Jeg tænker somme tider på, hvornår jeg egentlig havde fri" - en flittig mand går på pension

Det er med at holde tungen lige i munden, hvis man skal hitte rede i alle de gøremål og opgaver, som Jan Møller har været en del af både på og uden for brandstationen i Fredericia, siden han startede som fuldtidsbrandmand for 45 år siden.

Jan har nemlig været mere end almindelig driftig, siden han som skolebarn fik sit første job som avisbud i den kiosk, barndomshjemmet i Dronningensgade lå overfor. Fritidsjobbet lagde kimen til et aktivt arbejdsliv, som har båret præg af, at Jan langt fra er typen, der trives med faste rutiner og det velkendte.

”Det bliver for ensformigt,” konstaterer beredskabsinspektør Jan Møller.

Han blev udlært elektromekaniker i 1977 og var især optaget af radioteknik, men efter at have udsat sin værnepligt ad flere omgange, fordi han hellere ville arbejde og tjene penge, måtte han til sidst rette ind efter myndighedernes ordrer og melde sig til session.

”Alle de elektromekanikere, jeg kendte, som kom til session, endte på kasernen i Avedøre og skulle tjene i dobbelt tid. Det skulle jeg ikke nyde noget af, så i stedet kom jeg til Haderslev i 1977,” fortæller Jan Møller.
Han tilføjer med et smil, at det krævede et moderat pres fra chefen med trusler om at blive sendt til Thisted eller Bornholm, at han ’takkede ja’ til at melde sig som befalingsmand og dermed forblev i beredskabet frem til 1979.

Brandmand og grill-mester

Lyset for brand og redning blev tændt ved netop Beredskabskorpset i Haderslev, og har var Jan Møller blandt andet med til at indføre, at de værnepligtige blev undervist i rigtig brandslukning i stedet for blot at øve sig på at rulle gamle, hullede slanger ud.

”Det skulle jo være motiverende for både dem og mig,” påpeger Jan Møller, som dog snart kørte træt i pendlertilværelsen mellem Fredericia og Haderslev.

Derfor slog han til og blev ansat, da Station Fredericia i 1979 søgte fire nye brandfolk til døgnstyrken. Den altid aktive Jan Møller har dog aldrig nøjedes med at have én rolle.
På brandstationen har han undervist både brandfolk og frivillige; opbygget brandkøretøjer; driftet værkstedet og buskontoret, opbygget radiosystemer for både brandvæsnet, kommunen og vejvæsnet; og stået for et projekt med alarmering af hørehæmmede i Fredericia ved hjælp af personsøgere.
Jan opbyggede og stod i sin tid også for nøgle- og nødkaldsafdelingen; trak EDB-kabler rundt i hele stationen og håndterede desuden den øvrige teknik, så blandt andet vagtcentralen i sin nuværende form blev en realitet.
Og sideløbende med de mange opgaver på brandstationen, hjalp han hustruen Anna-Grethe i den grillbar i Erritsø, som parret købte og drev fra 1983 til 1999.

”Jeg var med i alt dengang.  Jeg tænker sommetider på, hvornår jeg egentlig havde fri. Når man ser tilbage, så burde det ikke kunne lade sig gøre,” vurderer Jan Møller.

Hans kalender var altid fuld, og han er ikke i tvivl om, at det til tider har trukket hårde veksler på familien derhjemme, som ud over Anna-Grethe tæller sønnerne Daniel (35) og Lasse (31).

”De vænnede sig til, at jeg var meget på arbejde, men det var samtidig også altid mig, der var hjemme, når drengene var syge som små,” husker Jan Møller og tilføjer, at han også fik tid til at engagere sig i bestyrelserne for drengenes børnehave, fritidsklub og skole.

 

Som at blive skilt

I sit operative virke har Jan Møller i tidens løb kørt med på over 10.000 udrykninger og hjulpet til under rigtig mange brande og færdselsuheld.

Nogle opgaver var sjovere end andre, konstaterer Jan og nævner én af de mere fornøjelige:

”Vi fik melding om en skorstensbrand i en stor bolig. Da vi kom frem, tog en flink, ældre dame imod os. Hun spurgte, om vi ville have kaffe med hjemmelavet brød og pålæg. Vi valgte dog at slukke branden først.”

Én af de sværeste dage på jobbet, var da Jan Møllers holdkammerat, Ib Andersen, blev slået ihjel under en udrykning i 1986.

”Det er nok det, der er kommet tættest på. Da jeg så ham blive båret ind i ambulancen, vidste jeg, at den var helt gal,” siger Jan Møller, mens den vanlige munterhed for en stund erstattes af alvor og en smule vand i øjenkrogen.

Det var heller ikke nemt, da Jan i 1996 forlod døgnstyrken og det hold, han havde været en del af i 17 år.

”På vagtholdet er man en familie, så det tangerede næsten en skilsmisse, da jeg stoppede på døgn.”

Som indsatsleder var Jan Møller igennem flere år den med flest udrykninger. Den første weekendvagt bød på både jordskred, oversvømmelser og brand på Skansevejens skole, så Jan måtte kalde hele styrken ind fire gange – noget, der normalt ellers kun sker et par gange om året.

Jan Møller fotograferet for 25 år - 
fra stationens jubilæumsskrift.

”En anden gang oplevede jeg at have seks uheld med tilskadekomne på samme dag, og jeg har engang haft en brand på Ydunsvej, hvor vi reddede fire personer ud med tre forskellige metoder,” fortæller Jan Møller og tilføjer:

”Jeg synes aldrig, jeg har kedet mig i mit job. Jeg har fået lov at prøve en masse ting af.”

Der er ingen tvivl om, at Jan Møller har sat sit aftryk på brandstationen i Fredericia. Det har han gjort med sit hjælpsomme væsen og sin favnende personlighed, der aldrig har efterladt kollegerne i tvivl om, at Jans dør altid har været åben, hvis der var brug for en ærlig snak.

”Jeg var også med til at indføre, at vi på døgnholdet skulle lave varm mad sammen i stedet for at tage hver vores mad med. Det lykkedes ikke altid lige godt – én gang fik vi hver to skiver sovs til kartoflerne,” griner Jan Møller.

 

Aldrig gået i stå

Han har i den grad også sat sit aftryk på stationen i form af de mange tekniske systemer og installationer, som han har været ansvarlig for igennem sine 45 år på stationen. Der er ikke ret mange funktioner, som Jan ikke har kendskab til og været involveret i.

”Jeg har taget imod den teknologiske udvikling med åbne arme,” siger Jan Møller – og det er ikke en overdrivelse.

Han takker af efter en lang og driftig karriere i brandvæsnet med en taknemmelig følelse af, at han aldrig er groet fast ét sted:

”Det, der har været det bedste, er, at jeg har fået lov til at udvikle mig i de opgaver, jeg har fået, så jeg aldrig er kørt surt i det.”

En ny tilværelse med meget mere frihed og tid til blandt andet at campere venter forude. Men Jan Møller lægger ikke skjul på, at han kommer til at savne det sociale på brandstationen.

”Derfor fortsætter jeg også som medlem i brandkorpsforeningen og kommer til at mænge mig med seniorerne på brandstationen, så jeg ikke smider det hele væk på én gang.”

Vi ses, Jan - heldigvis for det!