Brandmandsjobbet har været fantastisk, synes Lars Hem, men nogle af de voldsommeste opgaver ville han nu helst have været foruden

Opdateret: 28 april 2023

Lars Hem husker, at han som barn fulgte fascineret med i en voldsom tagbrand fra vindueskarmen i sit hjem. Siden da har han været optaget af ildebrande. Nu går han på pension efter 44 år ved beredskabet i Fredericia.

Det startede med en erhvervspraktik på brandstationen i Fredericia, mens Lars Hem stadig var ung elev på Skansevejens Skole. Nogle år senere åbnede der sig en mulighed for, at den 22-årige Lars kunne få en tjans som deltidsbrandmand og siden buschauffør på samme station. Derfor droppede han soldaterkarrieren på Ryes Kaserne og rykkede til brandstationen, hvor han har været lige siden. Men et dårligt knæ har været medvirkende til, at den 66-årige brandmand og holdleder nu stopper karrieren.

Her svarer han på 10 spørgsmål om sin tilværelse som brandmand og holdleder.

 

  1. Hvad kommer du til at savne ved jobbet som brandmand?

Det har været en fantastisk arbejdsplads, og jeg kommer til at savne mine kolleger og alt det sociale. Det er jo lige før, at de folk, jeg er på hold med, kender mig bedre end min egen familie. Vi snakker om alt. Det betyder også, at jeg som holdleder ikke behøver at sige en masse, når vi er ude – det kører bare. Vi giver hinanden en masse input og viden; også om andet end det faglige. Det kommer jeg vil at savne.

  1. Hvad ser du frem til ved at gå på pension?

At jeg aldrig mere skal kigge på kalenderen og se, om jeg skal på arbejde, hvis vi skal ét eller andet som familie. Allerede nu, hvor jeg har været i gang med at afvikle ferie og så videre, kan jeg mærke en stor forskel, og det er det fedeste.
Som brandmand er du jo indforstået med at, at der er nogle ting i privaten, som du ikke kan komme med til - vi vil jo gerne ud og hjælpe mennesker. Men det kan være svært for familien at forholde sig til. Jeg var dog så heldig, at jeg først mødte min kone, efter at jeg havde fået det her job.

  1. Hvad har været den største forandring i de 44 år, du har været på brandstationen?

Jeg startede som buschauffør, blev deltidsbrandmand og siden på fuldtid fra omkring 1980.
Vores køretøjer kunne stort set det samme dengang som de kan nu, men udover udrykningskørsler har vi brandmænd løbende fået nye opgaver, og det har vi indordnet os under. Den største forandring skete, da vi kom med i TrekantBrand, fordi vi på døgnvagten nu skulle til at rengøre indsatstøj og røgdykkerapparater for hele TrekantBrand. Før var vi mere rundt på pladsen og pudsede bilerne. Det gør vi stort set ikke mere.

  1. Hvad har du lavet, når du ikke har været på arbejde?

Min kone er dagplejer, så jeg ordner vasketøj og støvsuger, for det skal jo gøres, og vi er fælles om arbejdet i hjemmet. Så jeg er specialist i vores vaskemaskine, og jeg hjælper også gerne til med dagplejebørnene, hvis der er behov for det. De er næsten lige så glade for mig, som de er for hende.

Lars Hem i forbindelse med en brand i en stråtækt ejendom på Vejle
Landevej i Pjedsted, 2016. Foto: DanmarkC TV

 

  1. Hvornår har du sidst haft armene oppe over hovedet efter en rigtig god indsats?

Det har jeg aldrig. Det er jo bare mit arbejde. Jo, måske var jeg ret godt tilfreds med indsatsen, da den gamle banegård i Fredericia brændte i januar 2022. Det gik fint og efter bogen, for branden bredte sig ikke yderligere, efter vi var kommet frem.

  1. Hvornår kneb du sidst en tåre efter en indsats, du havde været på?

Det tror jeg aldrig, jeg har gjort – men når der er børn involveret, så er det svært. For mange år siden var jeg til en forfærdelig ulykke på motorvejen. Her var der gået ild i en stor forulykket lastbil, og vi kunne bare ikke slukke branden. Jeg lå fladt ned på vejbanen med strålen for at få egenbeskyttelse. Der var en personbil med en familie på tre mennesker, som var kørt op i lastbilen, og jeg lå og kunne se dem sidde derinde. Det er én af de forfærdelige ulykker, jeg har været med til. Bagefter sådan en ulykke snakker vi brandfolk sammen og gentager igen og igen, hvad det er, vi har oplevet. Det giver ro i sindet – jeg ved ikke hvorfor.
Men jeg kan godt græde over noget, jeg ser i fjernsynet. Det er som regel, fordi jeg bliver rørt over noget positivt – fx når nogen genforenes efter ikke at have set hinanden i lang tid.

  1. Hvilken indsats ville du ønske, du havde været en del af?

Ikke 9/11-2001 i New York i hvert fald. Der var for mange, der blev slået ihjel. 443 brandfolk døde! Jeg tror faktisk, at jeg er blevet mættet af det, vi har haft her på stationen. Og når man har været i gang i fire til seks timer, så er du ved at være færdig! Jeg blev kaldt ind på arbejde om aftenen og hele natten til Dan Gødning-branden i 2016. Lige præcis den ulykke var der virkelig meget arbejde i, og det var også utrolig interessant. Det er nok én af de største indsatser, jeg har været med til – foruden dengang Købestævnet på Volden brændte i 1980.

  1. Hvad er dit stolteste øjeblik som brandmand?

Jeg er beskeden – jeg har måske nogle stolte øjeblikke, men det er ikke noget, jeg tænker over. Det er jo mit arbejde og min profession, og det er det, jeg er god til.
Det er derimod civile, der skal hædres, hvis de har gjort en stor indsats.

  1. Hvilken oplevelse ville du helst have været foruden som brandmand?

Vi blev engang kaldt til en ildebrand på Friggsvej for mange år siden, da jeg var aktiv røgdykker. Vi skulle op og slukke branden i lejligheden fra døråbningen, og vi havde fået at vide, at der nok var en person derinde – en ung kvinde, som selv havde smidt benzin på gulvet og strøget en tændstik. Vi fik ilden slået ned, og jeg kravlede ind for at finde hende. Jeg kunne se, at hun lå der, men pludselig blev hele lejligheden overtændt igen, så jeg måtte springe ud. Det kunne i bund og grund have kostet mig livet. Det viste sig, at der stod kanistre med benzin flere steder i lejligheden.

  1. Har du nogensinde overvejet at skifte profession?

Nej, og jeg stopper kun, fordi jeg har et dårligt knæ. Nogle gange, går vi i terræn, og jeg er heller ikke den hurtigste på trapper mere på grund af knæet. Jeg er 66 år og har 10 måneders efterløn, inden jeg bliver pensionist. Havde det ikke været for knæet, var jeg blevet ved, til jeg var 67.

 

BLÅ BOG

Navn: Lars Hem
Alder: 66 år

Født og opvokset: Født på Frederiksberg, opvokset på Kastellet i København, hvor faderen var kaserneforvalter. Da Lars var teenager, rykkede familien til Fredericia, fordi faderen nu var blevet forvalter på Ryes Kaserne.

Familieforhold: Gift med Susan. Sammen har de sønnen Lasse (33) og datteren Michel (41), foruden de to børnebørn Mathilde og Felix.

Hobby: At køre på motorcykel. Har en Yamaha FJR 1300

Seneste rejsemål: I Nordfinland for at køre på snescooter, gå med snesko og se nordlys.

Næste bog, der skal læses: ’Exit Hells Angels’ af Søren Baastrup.

Favoritmusik: Mest rock og beatmusik fra 1970’erne og 1980’erne.

Forbillede: Julia Roberts - ”Hun er bare fantastisk og naturlig. Det ved min kone også godt, at jeg synes. Jeg tror, jeg har set Pretty Woman 42 gange.”