Vi søger operatører til vagtcentralen i Fredericia
Opdateret:Vil du være en del af et dynamisk team i hjertet af beredskabet? Hos TrekantBrand søger vi nu fastansatte vagtcentraloperatører, der vil gøre en forskel for borgerne og virksomhederne i Syddanmark.
Hvis du har en interesse for teknologi og beredskab, er dette din chance for at kombinere begge områder i en udfordrende og meningsfuld stilling.
Som vagtcentraloperatør vil du have en alsidig arbejdsdag fyldt med variation og ansvar. Du vil blandt andet arbejde med:
- Alarmbehandling: Håndtering af 112-opkald, automatiske brandalarmer, tyverialarmer og nødkald.
- Disponering: Koordinering af beredskabets operative ressourcer.
- IT-baseret arbejde: Brug af kommunikationssystemer herunder SINE-netværk, GIS-software og alarmbehandlingssystemer.
- Administrative opgaver: Opdatering af instrukser, afrapportering og dokumentation.
- Kundeservice: Telefonbetjening og håndtering af forespørgsler fra borgere og samarbejdspartnere.
Du vil også indgå i et tæt samarbejde med kollegaer, enheder på skadesteder og operationschefen, hvor samarbejde er nøglen til succes.
Din profil
Vi leder efter dig, der:
- Har flair for IT og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer.
- Kan identificere dig med vores TOPAS-værdier: Tillidsskabende, Ordentlig, Professionel, Anerkendende og Samarbejdende.
- Er servicemindet og formår at bevare overblikket i pressede situationer.
- Har interesse for beredskabsområdet og lyst til at lære mere.
Erfaring fra beredskab eller en lignende stilling er en fordel, men ikke et krav. Vi vægter din lyst til at bidrage til vores mission og din evne til at samarbejde.
Hvad vi tilbyder
- En udfordrende stilling i en organisation med et meningsfuldt formål.
- Mulighed for at udvikle kompetencer inden for både IT og beredskab.
- Et stærkt sammenhold og samarbejde på tværs af afdelinger.
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
- Et omfattende modulopbygget oplæringsforløb, hvor dit ansvar på vagtcentralen stiger i takt med din kompetencer.
- En stilling der som udgangspunkt er 37 timer om ugen, men med mulighed for nedsat tid efter ønske.
Har du spørgsmål eller vil du læse mere om arbejdstider og hvordan du ansøger, så klik her