Mindeord over Erik Fisker: Han var en dedikeret og imødekommende holdspiller
Opdateret:TrekantBrand har 19. september 2023 mistet en afholdt og dedikeret medarbejder og kollega.
Erik Fisker blev ansat i TrekantBrands bustjeneste i Fredericia i 2016, hvor han startede i det, han selv beskrev som ”verdens bedste retrætejob”.
Inden da havde han blandt andet arbejdet en lang årrække hos Superfos/Kemira i Fredericia, og som helt ung tjente han 15 år i Kongens Jyske Fodregiment i Fredericia med rang af oversergent.
Det kendetegnede Erik Fisker, at hvor han var glad for at være, der blev han.
Det samme gjorde sig også gældende for de mennesker, han omgav sig med.
Hvis man først var blevet lukket ind i Eriks inderkreds, så holdt han godt fast og var en yderst hjælpsom og loyal ven. Han talte måske ikke meget om sine og andres følelser – i stedet viste han kærlighed igennem sin villighed til at gå den ekstra mil, når der skulle hjælpes med eksempelvis praktiske opgaver.
Til gengæld var Erik ikke meget for selv at bede andre om hjælp, og han ville nødig være til besvær. Dette kom også til udtryk i hans korte, men svære sygdomsperiode, hvor han trods store smerter forsøgte at lægge sygehuspersonalet så lidt til last som muligt.
Erik Fisker, som var født og opvokset i Fredericia, var involveret både fagligt og socialt i sit lokalområde. Han var i en årrække aktiv i TGI og KFUM Håndbold. Han nød at komme på stadion og se FC Fredericia spille, og som sæsonkortholder havde han sin faste plads på bænkerækkerne, når FHK spillede håndbold. Erik nåede at opleve sæsonens første hjemmekamp, som FHK vandt.
Sammen med sin hustru igennem 45 år, Vibeke, nød Erik campinglivet, og parret kom fast på en campingplads ved Løkken.
Udover sin hustru Vibeke, efterlader Erik sig sønnen Chris, døtrene Berit og Susie foruden børnebørnene Katja, Nicklas og Oliver.
Han vil blive husket af sine kolleger som en uhøjtidelig, imødekommende og smilende holdspiller, der altid var garant for en sjov kommentar eller en hjælpende hånd. For ham var det vigtigt, at alle omkring ham havde det godt.
Erik var i den grad glad for sit job, så selvom han ville have rundet 68 år den 10. november, var han ikke klar til at gå på pension, og han sygemeldte sig nødigt.
Han satte stor pris på at have noget meningsfuldt at stå op til; han nød det tætte sammenhold mellem chaufførerne og ikke mindst den gode relation, som han fik opbygget til sine faste passagerer i bussen.
Netop de faste passagerer i Eriks bus nummer 18 betød meget for ham, og den følelse var uden tvivl gengældt, for efter at Erik til sidst var nødsaget til at sygemelde sig, spurgte hans passagerer ofte afløseren ind til, hvordan Erik mon havde det, og om han snart kom tilbage bag rattet.
Erik håbede til det sidste, at han fik mulighed for at vende tilbage til sit job. Det stod højt på hans ønskeliste at komme ud at køre en sidste tur i bus nummer 18, men han var desværre så svag og afkræftet, at dette ønske ikke blev indfriet, mens Erik stadig var i live.
Erik Fisker blev bisat fra Christianskirken i Fredericia lørdag den 7. oktober.
For at vise ham den sidste ære og respekt, kørte busser fra TrekantBrand med i kortegen på hans sidste køretur, som også gik forbi TrekantBrands busgarage på Lumbyesvej.
Netop busgaragen havde Erik brugt sin fritid på at være med til at sætte i stand, så han og hans kolleger fik nogle gode og hyggelige omgivelser at holde deres pause i.
TrekantBrand sender hermed en sidste tak for dit store engagement og din loyale arbejdsindsats, Erik.