Skolerne kan sætte brand på skemaet - det er vigtigt og helt gratis

Opdateret: 13 september 2023
TrygFonden, Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen tilbyder gratis undervisningsmaterialer til landets grundskoler målrettet hhv. 0. -1. klasse og 4.-6. klasse.
TrygFonden, Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen tilbyder gratis undervisningsmaterialer til landets grundskoler målrettet hhv. 0. -1. klasse og 4.-6. klasse

 

Det er vigtigt, at børn lærer om ild og brandsikkerhed, så de bliver mere bevidste om farerne og kan reagere rigtigt, hvis der opstår brand.
Lærere og vi i beredskabet er heldigvis enige om, at de gode vaner om forebyggelse af brand, der grundlægges i barndommen, følger med resten af livet: Brandsikre børn bliver brandsikre voksne.

Uge 40 er udpeget som en årligt tilbagevendende brandforebyggelsesuge i grundskolerne med fokus på især 0.-1. klassetrin og 4.-6. klassetrin.
I år lancerer TrygFonden, Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen et nyt, gratis undervisningsforløb netop i forbindelse med netop uge 40. 


”Lær om brand” – undervisningsmateriale målrettet 0.-1. klasse

Her lærer eleverne om ild og brandforebyggelse med udgangspunkt i elevbogen ”Da legehuset brændte”.
I materialet indgår blandt andet et opgavehæfte, en klasseplakat, en tjekliste til familien om gode brandvaner og en inspirationsbog til lærerne med en række forslag til undervisningen.
Der medfølger desuden en forsøgsspand med materiale til små, enkle forsøg, som læreren kan demonstrere i undervisningen.


”Brandsmart” - nyt materiale til 4.-6. klasse

Der er udviklet nyt materiale i form af "Brandsmart", som afløser det tidligere ”Ild – en farlig ven”.
TrygFonden, Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen er i samarbejde med Forstå og We Love People netop nu ved at udvikle undervisningsmaterialet, der er målrettet hele mellemtrinnet, dvs. 4.-6. klasse.

”Brandsmart” kommer til at høre under faget natur/teknologi.
Det er gratis, digitalt og klar til undervisning i uge 40 allerede nu. 



Sådan bestilles undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet ”Lær om brand”, der er henvendt til 0.-1. klassetrin kan bestilles via Beredskabsstyrelsens hjemmeside www.brs.dk/skolematerialer - helt gratis!

Materialerne kan bestilles så længe lager haves og sendes uden beregning.
Bestillingerne sendes til skolerne i god tid før uge 40.

Det nye materiale 'Brandsmart' til 4.-6. klasse kan tilgås digitalt på www.forstå.dk/brandsmart  



TrekantBrand tilbyder:

I TrekantBrand bakker vi op om kampagnen 'Lær børn om brand' i Uge 40.

I den forbindelse tager vi gerne imod besøg fra skoleelever på nogle af vores stationer i Middelfart, Fredericia, Vejen, Billund og Kolding kommuner i uge 40 fra mandag til torsdag mellem 9 og 14.

Send en mail til os på maria.soegaard@trekantbrand.dk og oplys om ønsket brandstation/er, dato og antal børn, der deltager i undervisningen. 

Af hensyn til planlægning af undervisningen beder vi om en tilbagemelding om jeres ønsker senest den 20. september 2023.

Vi kan ikke tage imod besøg på alle stationer, men når vi har fået henvendelser retur fra skolerne, vil vi foretage en vurdering af, på hvilke stationer, vi har mulighed for at tage imod gæster.