TrekantBrand søger lige nu en buschauffør i Fredericia

Opdateret: 13 november 2024
Søg stillingen som buschauffør inden den 27. november.
Søg stillingen som buschauffør inden den 27. november.

Vi søger hurtigst muligt en dygtig og servicemindet buschauffør til TrekantBrands busafdeling med tilknytning til kørselskontoret på Prangervej 7, 7000 Fredericia. Ansøgningsfrist er den 27. november.

TrekantBrands busafdeling er, sammen med kørselskontoret, med til at servicere borgere i Fredericia Kommune. Til sammen kører vi ca. 600 kørsler om dagen.
I busafdelingen er der 17 faste chauffører, som du vil have daglig, tæt kontakt og samarbejde med.
På kørselskontoret er der ansat tre disponenter, som planlægger de daglige ruter, foruden to eftermiddagsvagter og en teamleder.
Som chauffør vil du referere til teamlederen, der er leder for både busafdelingen og kørselskontoret.

Jobbeskrivelse
De primære borgergrupper, der transporteres, er børn og ældre. Børnene køres fortrinsvis til og fra skole, hvor de ældre borgere køres til læge, genoptræning og dagcenter mv.

Du vil som nyansat chauffør få en grundig oplæring i den tabletløsning, som køreruterne findes på, samt de forskellige forhold, der gør sig gældende for den måde, vi griber vores kørsel an på.
Oplæringen vil foregå som sidemandsoplæring sammen med en af dine nye kollegaer og vil vare i ca. 14 dage. Efter veloverstået oplæring vil du indgå i den daglige drift på lige fod med de øvrige chauffører.

Om dig:

Vi lægger stor vægt på, at du er servicemindet, engageret, empatisk og fleksibel. Din vigtigste opgave bliver at skulle hjælpe både børn, voksne og ældre, hvoraf mange enten har fysiske og/eller psykiske udfordringer. Det er derfor vigtigt, at du er rustet til at yde en ekstra indsats for, at de kommer trygt og sikkert frem.

For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er i besiddelse af følgende:

  • Et kørekort kategori D, ligeledes krav at kode 425 (Erhvervsmæssig personbefordring til kategori D) er taget og gennemført.
  • EU Chaufføruddannelse
  • BAB 1-2-3 samt gyldigt takografkort.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for faglig- og personlig kompetenceudvikling
  • Et unikt fagligt og socialt fællesskab
  • En spændende arbejdsplads i udvikling og med stor indflydelse på egen hverdag
  • En uformel omgangstone med højt til loftet

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Arbejdstiderne vil som udgangspunkt ligge imellem kl. 07.00 og 17.00 mandag til fredag, nærmere tidspunkter aftales til jobsamtalen.
Der vil være en delepause midt på dagen. Det vil sige, at du møder ind om morgenen og kører til midt på formiddagen. Efter delepausen møder du ind om eftermiddagen og kører til kl. ca. 17.00. Mødested, både før og efter pausen, er i vores garage på Vejlevej i Fredericia.

Aflønning sker efter principperne om “Ny Løn” og i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og FOA, der er den forhandlingsberettigede organisation.

 

Læs mere og søg via dette link