Vi søger en buschauffør til en tidsbegrænset stilling

Opdateret: 13 november 2025
Du får 18 chauffør-kolleger, som du vil være i daglig kontakt med.
Du får 18 chauffør-kolleger, som du vil være i daglig kontakt med.

  

TrekantBrand søger en engageret vikar til busafdelingen i Fredericia. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på seks måneder med gode muligheder for forlængelse.

Er du servicemindet og empatisk? Så er du måske den buschauffør, vi søger i TrekantBrands busafdeling.
Her bliver din vigtigste opgave at hjælpe børn, voksne og ældre, hvoraf mange har enten fysiske og/eller psykiske udfordringer.

Om busafdelingen

Busafdelingen er, sammen med kørselskontoret, med til at servicere Fredericia Kommunes borgere.
I busafdelingen er der 18 faste chauffører, som du vil have daglig, tæt kontakt og samarbejde med. Til sammen kører vi ca. 600 kørsler om dagen.
På kørselskontoret er der ansat 3 disponenter, 2 eftermiddagsvagter samt en teamleder.
Som chauffør vil du referere til teamlederen, der er leder for både busafdelingen og kørselskontoret.

Om jobbet

De primære borgergrupper, der transporteres, er børn og ældre. Børnene køres fortrinsvis til og fra skole, hvor de ældre borgere køres til læge, genoptræning og dagcenter mv.
Den daglige planlægning udføres af kørselskontoret.
Chaufføren får kørelisten via en tabletløsning.

Du vil som nyansat vikar få en grundig oplæring i tabletløsningen samt de forskellige forhold, der gør sig gældende for den måde, vi griber vores kørsel an på.
Oplæringen vil foregå som sidemandsoplæring sammen med en af dine nye kollegaer og vil vare i ca. 14 dage. Efter veloverstået oplæring vil du indgå i den daglige drift på lige fod med de øvrige chauffører.

Om dig

Vi lægger stor vægt på, at du er servicemindet, engageret, empatisk og fleksibel. Din vigtigste opgave bliver at skulle hjælpe både børn, voksne og ældre, hvoraf mange har enten fysiske og/eller psykiske udfordringer. Det er derfor vigtigt, at du er rustet til at yde en ekstra indsats for, at de kommer trygt og sikkert frem.

For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du er i besiddelse af følgende:

  • Et kørekort kategori D, ligeledes krav at kode 425 (Erhvervsmæssig personbefordring til kategori D) er taget og gennemført.
  • EU Chaufføruddannelse
  • BAB 1-2-3 og 4 (Trappetjener) samt gyldigt takografkort.

 

Læs mere om stillingen via dette link, hvorfra du også kan søge stillingen.

Der er ansøgningsfrist den 10. december klokken 12.